Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Menneske kun gjennem ham have sit Guds-Forhold: hvo veed
det med Bestemthed? Vidste jeg det med Bestemthed, saa kunde
jeg beraabe mig paa ham, og kunde jeg beraabe mig paa ham
og gjøre det med Rette, saa havde Lessing bestemt ikke gjort det.
Nu er Lessing jo rigtignok et forlængst Tilbagelagt, en
forsvindende lille Station paa den verdenshiftorisk-systematiske
Jernbane; at tye til ham er at dømme sig selv, er at berettige
enhver Samtidig til den objektive Dom om En, at man ikke
formaaer at følge med Tiden, hvor det gaaer paa Jernbane
— og hele Kunsten altsaa bestaaer i at springe ind i den første
den bedste Vogn og lade verdenshistorisk staae til; at minde
om ham er en Fortvivlelsens Gjerning, thi saa er det jo vist,
at det er forbi med En, at man er langt, langt bag efter, dersom
Lessing allerede har sagt Noget af det, man vil sige — det skulde
da være, enten at det var sandt, hvad Lessing sagde (i saa Fald
er det betænkeligt med Jernbane-Fart at styre bort derfra),
eller at man ikke havde givet sig Tid til at forstaae Lessing, der
snildt bestandigt vidste at unddrage sig, og sin dialektiske Viden,
og sin Subjektivitet indenfor denne, enhver travl Transport
til Jhaendehaveren. Men see, naar man saa har væbnet sig mod
al denne Tort og Anfægtelse, saa staaer det Værste tilbage:
scet saa Lessing bedrog En. Nei, det var dog en Egoist den Les-
singl J religieus Henseende havde han altid Noget for-sig selv,
Noget, som han vel sagde, men paa en underfundig Maade,
Noget, som ikke ligefrem lod sig ramse bagefter af Repetenter,
Noget, som bestandigen blev det Samme, medens det bestandigen
forandrede Form, Noget, som ikke udleveredes stereotyperet
til at indføre-3 i en systematisk Formularbog, men som den gym-
nastiske Dialektiker frembringer og forandrer og frembringer,
det Samme og dog ikke det Samme. Det var i Grunden stygt
af Lessing, at han saaledes bestandigt forandrede Bogstaverne
i Forhold til det Dialektiske, ligesom naar en Mathematiker
derved forvirrer den Lærende, der ikke mathematisk faaer Øie
paa Beviset, men nøies med et Gadebekjendtskab, der tager
Kjende paa Bogstaverne. Det var en Skam af Lessing at bringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
