Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
vil sige, den subjektive Tænker maa strax blive opmærksom
paa, at Formen maa kunstnerisk have lige saa megen Reflexion
som han selv existerende i sin Tænkning har det. Kunstnerisk
vel at mærke, thi Hemmeligheden bestaaer ikke i, at han ligefrem
udsiger Dobbelt-Reslexionen, da et saadant Udsagn netop er
en Modsigelse.
Den almindelige Communication mellem Menneske og
Menneske er aldeles umiddelbar, fordi Menneskene i Aminde-
lighed existere umiddelbart. Naar den Ene foredrager Noget,
og den Anden vedkjender sig ordret det Samme, saa antages
de at være enige og at have forstaaet hinanden. Netop fordi
den Foredragende ikke er opmærksom paa Tanke-Tilværelsens
Dobbelthed, kan han heller ikke være opmærksom paa Med-
delelsens Dobbelt-Reflexion. Han aner derfor ikke, at den Art
af Enighed kan være den høieste Misforstaaelse, og naturligviis
heller ikke, at ligesom den subjektivt existerende Tænker har ved
Dobbeltheden frigjort sig selv, saaledes beroer Meddelelsens
Hemmelighed netop i at frigjøre den Anden, og netop derfor
maa han ikke meddele sig ligefrem, ja det er endog ugudeligt
at gjøre det. Dette Sidste gjelder jo mere det Subjektive er det
Væsentlige, og altsaa først og fremmest i det Religieuse, hvis
da den Meddelende ikke er Gud selv eller tør beraabe sig paa
en Apostels mirakulgse Myndighed, men blot er Menneske og
tillige en Ven af at have Mening i hvad han siger og hvad han
gjør. Den subjektive religieuse Tænker derfor, der for at være
dette har fattet Tilværelsens Dobbelthed, indseer let, at den
ligefremme Meddelelse er et Bedrag mod Gud (der bedrager
men Visheden er umulig for den Vordende, og er netop Bedraget. Vilde,
for at benytte et erotisk Forhold, saaledes en elskende Pige længes efter
Bryllupsdagen, fordi denne gav hende en sikker Vished, vilde hun som Ægteviv
gjøre sig beqveni i juridisk Tryghed, vilde hun istedenfor pigeligen at længes
gabe ægteskabeligen, saa vilde Manden med Rette beklage sig over hendes
Utroskab, uagtet hun dog ikke elskede nogen Anden, men fordi hun havde
tabt Ideen, og egentligen ikke elskede ham. Og dette er dog den væsentlige
Utroskab i det erotiske Forhold, den tilfældige, den at elske en Anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
