Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
som existerende væsentligen interesseret i sin egen Tænkning,
er existerende i den. Derfor har hans Tænkning en anden Art
af Reflexion, nemlig Jnderlighedens, Besiddelsens, hvorved
den tilhører Subjektet og ingen Anden. Medens den objektive
Tænkning sætter Alt i Resultat, og forhjælper den hele Men-
neskehed til at snyde ved at afskrive og opramse Resultatet og
Facitet, sætter den subjektive Tænkning alt i Vorden, og ude-
lader Resultatet, deels fordi dette netop tilhører ham, da han
har Veien, deels fordi han som existerende bestandigen er i
Vorden, hvilket da ethvert Menneske er, der ikke har ladet sig
narre til at blive objektiv, til umenneskeligt at blive Specu-
lationen.
Jnderlighedens Reflexion er den subjektive Tænkers Dob-
belt-Reflexion. Tænkende tænker han det Almene, men som
existerende i denne Tænkning,’ som erhvervende denne i sin
Inderlighed bliver han mere og mere subjektiv isoleret.
Forskjelligheden mellem den subjektive og den objektive
Tænkning maa ogsaa yttre sig i Meddelelsensis Form, det
k) Dobbelt-Reflexionen ligger allerede i selve Meddelelsens Idee, at
den i Jsolationens Inderlighed existerende Subjektivitet (der ved Inderlig-
heden vil udtrykke Evighedens Liv, hvor al Socialitet og alt Fælledsskab
ikke lader sig tænke, fordi Existents-Categorien: Bevægelse her ikke lader sig
tænke, hvorfor heller ingen væsentlig Meddelelse lader sig tænke, fordi Enhver
maa antages væsentlig at besidde Alt) vil meddele sig, altsaa at han paa een-
gang vil have sin Tænkning i sin subjektive Existentses Inderlighed og dog
vil meddele sig. Denne Modsigelse kan umuligen (uden for Tankelosheden,
og for den er jo Alt muligt) finde sit Udtryk i en ligefrem Form. — At for-
øvrigt det saaledes existerende Subjekt kan ville meddele sig, er ikke saa vanskeligt
at forstaae. En Forelsket f. Ex., hvem hans Elskov netop er ham hans Inder-
lighed, han kan vel ville meddele sig, men ikke ligefrem, netop fordi Elskovens
Inderlighed er ham Hovedsagen. Væsentligen beskjæftiget med bestandigt
at erhverve Elskovens Inderlighed, har han intet Resultat, og er aldrig færdig,
men kan derfor gjerne ville meddele, men kan netop derfor aldrig bruge
en ligefrem Form, da den forudsætter Resultat og Færdighed. Saaledes
ogsaa i et Guds-Forhold Netop fordi han selv bestandigt er i Vorden ind
efter, o: i Inderlighed, kan han aldrig meddele sig ligefrem, da her Bevægel-
sen er lige den modsatte. Den ligefremme Meddelelse fordrer Visheden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
