Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
ægte-speculativ Medieren af hvad Creti og Pleti, Genier og
Privat-Tocenter have tænkt og skrevet; hans Fortjeneste er
ikke at trække hele denne Herlighed paa den historiserende Metho-
des Snorz nei kort, eenfoldig har han Noget for sig selv. Som
man i Forhold til mange græske Tænkere istedenfor at nævne
deres Navn, kan nævne deres Løsen, saaledes har L. ogsaa
efterladt sig et sidste Ord. Lessings ,,sidste Ord« gav, som bekjendt,
Anledning til nogle Skriverier i sin Tid. Den begeistrede ædle
Jacobi, der med elskelig Sympathie ofte udtaler sig om en
Trang til at forstaaes af andre Tænkere, om det Ønskelige i
at være enig med Andre, var den Skriftefader, hvem det for-
beholdtes at opbevare L.s sidste Ord. Nu, det forstaaer sig,
det var en vanskelig Sag at være Skriftefader for en Jroniker
som L., og Jacobi har maattet døie nok, uforskyldt, forsaavidt
man har angrebet ham uretfærdigen, forskyldt, forsaavidt dog
L. ingenlunde havde sendt Bud efter ham i Qvalitet af Skrifte-
fader, endnu mindre bedet ham om at bekjendtgjøre Samtalen,
og allermindst at lægge den pathetiske Accent paa urigtigt Sted.
Der er i den hele Situation noget høist Poetisk: to saa
udprægede Jndividualiteter som L. og J. i en Samtale med
hinanden. Vegeistringens uudtømmelige Talsmand som Jagts
tager, og den forslagne L. som Katechumen. J. skal da udforske,
hvordan det egentligen staaer sig med L. Hvad skeer? Forfærdet
opdager han, at L. vist dog i Grunden er Spinozist. Den Begei-
strede vover det Yderste, og foreslaaer ham hiint ene frelsende
Salto mortale. Her maa jeg standse et Øieblik; det kunde
synes, at J. tilsidst bliver Opfinder af Springet. Dog maa
bemærkes-: først er J. egentligen ikke klar over, hvor Springet
væsentligen hører hjemme. Hans Salto mortale er nærmest
kun Subjektiveringens Akt i Forhold til Spinozas Objektivitet,
ikke Overgangen fra det Evige til det Historiske. Dernæst er
han heller ikke dialektisk klar over Springet, at dette ikke ligefrem
lader sig docere eller meddele, netop fordi det er Jsoleringens
Akt, da det, betræffende hvad der netop ikke lader sig tænke,
henstiller til den Enkelte, om han i Kraft af det Absurde vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
