Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
beslutte sig til troende at antage det. Jacobi vil med Veltalen-
hedens Bistand forhjælpe En til at gjøre Springet. Men dette
er en Modsigelse, og al ligefrem Tilskyndelse er netop en For-
hindring fra virkeligen at komme til at gjøre det, hvilket ikke
maa forvexles med forsikkrendc at ville have gjort det. Sæt,
Jacobi selv har gjort Springet, sæt, han ved Veltalenhedens
Hjælp faaer en Lærende overtalt til at ville gjøre det: saa saaer
jo den Lærende et ligefremt Forhold til J., og kommer altsaa
ikke selv til at gjøre Springet. Det ligefremme Forhold mellem
Menneske og Menneske er naturligviis langt lettere, tilfreds-
stiller Sympathien og den egne Trang langt hurtigere og tilsyne-
ladende tilsorladeligere, det forstaaes ligefrem, og der behøves
ikke hiin Uendelighedens Dialektik for at holde sig selv uendeligt
resigneret og uendelig begeistret i Uendelighedens Sympathie,
hvis Hemmelighed netop er Forsagelse af Indbildning om, at
det ene Menneske i sit Guds-Forhold ikke skulde være lige saa
stort som det andet, hvilket gjør den formeentlige Lærer til en
Lærende, der passer sig selv, og al Underviisning til en gud-
dommelig Spøg, fordi ethvert Menneske væsentligen kun under-
vises as Gud. — J Forhold til Lessing ønsker Jacobi nu blot
Fælledsskab i at gjøre Springet; hans Veltalenhed er den i
Lessing Forelskedes, og derfor er det ham saa vigtigt at faae
Lessing med. Man mærker her strax den dialektiske Mislighed:
den Veltalende, den for evigt Overbeviste, han føler Styrke
og Kraft til at vinde Andre for sin Overbeviisning, o: han er
usikker nok til at behøve Andres Samtykke i den begeistrede
Overbeviisning Overhovedet den Begeistrede, som ikke for-
maaer i Forhold til ethvert Menneske at udtrykke sin Begeistring
i Modsætningens Form, han er ikke den Stærkere, men den
Svagere, og har kun Qvindens Styrke, hvilken er i Svaghed.
Jacobi forstod ikke kunstnerisk at tugte sig selv op til existerende
at nøies med at udtrykke Jdeen. Jsolationens Tvang, som netop
er sat i Springet, kan ikke tvinge Jacobi, han maa forraade
Noget, han skummer bestandigt over i hiin Veltalenhed, der i
Fynd og Jndhold og lyrisk Syden stundom rangerer med Shake-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
