Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
nicht nur alle Begriffe übersteigt, sondern völlig außer dem
Begriffe liegt, dieses nenne ich einen Sprung iiber sich selbst
hinaus." Mendelsohn frabeder sig det naturligviis, og veed
hverken at gjøre Spøg eller Alvor dermed-k)
Det Anførte er omtrent hvad der lader sig sige betræf-
sende Lessings Forhold til Springet. I sig selv er det ikke meget,
og er just ikke dialektisk tydeligt, hvad han har villet gjøre ud
deraf; ja det er end ikke tydeligt, om det dog ikke paa hiint Sted
i hans egne Skrifter er en pathetisk Vending i Stilen, og i
Samtalen med J. en socratisk Spøg, eller om disse tvende Mod-
sætninger udgaae fra og bæres af den ene og samme Springets
categoriske Tanke. For mig har det Lidet som findes hos Les-
sing havt sin Betydning. Jeg havde læst ,,Frygt og Bæven
af Johannes de silentio« førend jeg kom til at læse det Bind
af Lessing. J hiint Skrift var jeg bleven opmærksom paa, hvor-
ledes Springet efter Forfatterens Mening blev som Afgjørel-
sen paa-« sZoxiZy netop afgjørende for det Christelige og for
enhver dogmatifk Bestemmelse, hvilket ikke lader sig naae hverken
ved den schellingske intellectuelle Anskuelse, ei heller ved hvad
Hegel, medens han lader haant om det Schellingske, vil sætte
isteden: Methoden, fordi Springet netop er den meest afgjørende
Protest mod Methodens inverse Gang. Lll Christendom ligger
ifølge Frygt og Bæven, ja den ligger i Frygt og Bæven (hvilke
netop ere Christendommens og Springets fortvivlede Categorier)
i Paradoxet, man antage nu dette (0: være en Troende), eller
man forkaste det (netop fordi det er Paradoxet). Ved da bag-
efter at læse Lessing blev Sagen mig vel ikke klarere, thi det
er saa saare Lidet hvad L. siger, men det var mig dog altid en
Opmuntring at see L. opmærksom derpaa. Kun Skade, at han
ikke selv har villet forfølge denne Tanke. Men han havde da
heller ikke ,,Mediationen« at trækkes med, den guddomme-
lige og forgudede Mediation, der gjør og har gjort Mirakler
og et Menneske til Speculationen — og forgjort Christendom-
««) Cfr. Jacobi S. W. 4ter B. 1ste Abth. p.110.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
