Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
L. har været i med græsk Opromthed at spøge dialektisk med
den af ham ellers saa høiligen anerkjendte J. Saaledes for-
tæller J., at L. engang skal have sagt mit halbem Lijchelm
Er selbst wäre vielleicht das höchste Wesen, und gegenwärtig
in dem Zustande der aüssersten ContractionikX Hvad Under
da, at Lessing blev erklæret for Pantheist. Og dog er Spøgen
(uden at derfor Udsagnet selv behøver at være bare Spøg)
saa tydelig, og især ypperlig i en senere Hentydning til det
samme Udsagn. Da han nemlig var sammen med J. hos Gleim,
og det under Maaltidet begyndte at regne, hvad Gleim bekla-
gede, fordi de efter Bordet skulde ned i Haven, sagde L. til J-
(formodentligen igjen mit halbem Liicheln): Jacobi, Sie wissen,
das thue ich vielleicht«.
Mendelsohn, som ogsaa er kommet til at yttre sig i disse
Sager, har forøvrigt ganske rigtigt angivet Tænkningens lyriske
Culmination i Springet. Jdet nemlig Tænkningen-Mi) lyrisk søger
ud over sig selv, er den villende opdage det Paradoxe. Denne
Anen er Eenheden af Spøg og Alvor, og paa dette Punkt ligger
alle christelige Categorier. Udenfor dette Punkt er enhver dog-
matisk Bestemmelse et Philosophem, som er opkommet i Men-
neskehedens Hjerte, og at tænke immanent· Det Sidste den
menneskelige Tænkning kan ville er at ville ud over sig selv i
det Paradoxe. Og Christendommen er netop det Paradoxe.
— Mendelsohn siger: »Zweifeln, ob es nicht etwas giebt, das
M) Dialektisk er denne Forvexling ikke saa let løst. J Smulerne har
jeg mindet om, hvorledes den opkommer, og mindet om, hvorledes Socrates’s
Selvkundskab strandede paa det Besynderlige: at han ikke med Bestemthed
vidste, om han var et Menneske eller et mere sammensat Dyr end Typhon.
") Det folger af sig selv, at jeg blot taler om Tænkningen i den subjek-
tive existerende Tænker; jeg har aldrig været istand til at forstaae, hvorledes
et Menneske blev Speculationen, den objektive Speculation og den rene
Væren. Et Menneske kan nemlig blive meget i Verden, som der staaer i Verset,
han kan blive Edelmann, Vettelmann, Doctor, Pastor, Schuster, Schneider
...... saavidt kan jeg forstaae Tydskerne. Han kan ogsaa blive Tænker,
eller en Dumrian; men at blive Speculationen — er det ubegribeligste af
alle Mirakler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
