Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
jeg ikke i den Anledning gjøre et Spørgsmaal Hvoraf kommer
det vel, at Hegel og alle Hegelianere, der jo ellers skulle være
Dialektikere, paa dette Punkt blive vrede, ja vrede som Tydskere?
Eller er det en dialektisk Bestemmelse: den slette? Hvorfra
kommer et saadant Prædikat ind i Logiken? Hvorledes finder
Haan og Foragt og Skrækkemidler Plads som tilladelige Bevæ-
gelsesmidler i Logiken, saa den absolute Begyndelse antages
af den Enkelte, fordi han er bange for hvad Nabo og Gjenbo
vil tænke om ham, hvis han ikke gjør det? Er ,,slet« ikke en ethisk
Categorie?-k) Hvad siger jeg med at tale om den slette Uende-
lighed? Jeg sigter det paagjeldende Individ for ikke at ville
standse Reflexionens Uendelighed. Jeg fordrer altsaa Noget af
ham? Men ægte spekulativt antager jeg derimod, at Reflexionen
standser sig selv. Hvorfor fordrer jeg saa Noget af ham? Og
hvad fordrer jeg af ham? Jeg fordrer en Beslutning. Og deri
gjør jeg vel, thi kun saaledes kan Reflexionen standses, men
derimod gjør en Philosoph aldrig vel i, at gjøre Nar af Folk,
og i det ene Øieblik lade Reflexionen standse sig selv i den absolute
Begyndelse, og i det næste Øieblik haane et Menneske, der kun
har een Feil, at han er dum nok til at troe det Første, haane
ham, for paa den Maade at hjælpe ham til den absolute Begyn-
delse, der altsaa skeer paa to Maader. Men fordres en Beslut-
ning saa er Forudsætningsløsheden opgivet. Kun naar Reflexio-
nen standses kan Begyndelsen skee, og Reflexionen kan kun
standses ved noget Andet, og dette Andet er noget ganske Andet
end det Logiske, da det er en Beslutning. Og kun naar Begyn-
delsen, ved hvilken Reflexionen standser, er et Gjennembrud,
saa den absolute Begyndelse selv bryder frem gjennem den
uendelig fortsatte Reflexion, kun da er Begyndelsen forudsæt-
ningsløs. Er det derimod et Brud, hvorved Reflexionen afbrydes,
«·) Og er det ikke dette, faa er det i ethvert Tilfælde en æsthetisk Cate-
gorie, som naar Plutarch taler om, at Nogle af den Grund have antaget
een Verden, fordi de frygtede at der ellers skulde fremkomme en uendelig
og besværlig Uendelighed af Verdener. (ci»s-91.·c aupmwu za- xwicmytz
arme-graa Mo).a»,so«-0m»;c. De deieotu oraoulorum a. XX11.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>