Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
ere ligesom vi Andre, kun, hvad jeg altid villig skal indrømme,
lærdere, talentfuldere o. s. v., de veed, at Reflexionen kun lader
sig standse ved et Spring. Lad os dvæle et Øieblik her. Naar
Judividet ikke standser Reflexionen, saa bliver han uendelig-
gjort i Reflexion, o: saa indtræder der ingen Afgjørelse3). Ved
saaledes at løbe vild i Reflexion bliver Individet egentligen
objektivt, det taber mere og mere Subjektivitetens Afgjørelse
og Tilbagevenden i sig selv. Og dog vil man antage, at Reflexio-
nen objektivt kan standse sig selv, medens det er omvendt; objek-
tivt er den ikke til at standse, og naar den standser subjektivt,
standser den ikke sig selv, men det er Subjektet, der standser den.
Saasnart Rötscher f. Ex. (der dog i hans Bog om Aristo-
phanes forstaaer Overgangens Nødvendighed i verdenshistorisk
Udvikling, og ellers vel i Logiken har forstaaet Reflexionens
Gjennemgang gjennem sig selv til den absolute Begyndelse)
sætter sig den Opgave at forklare Hamlet, saa veed han, at
Reflexionen kun standses ved en Beslutning, han antager ikke
(fkal jeg sige besynderligt nok?) besynderligt nok, han antager
ikke, at Hamlet ved at blive ved at reflektere tilsidst kom til den
absolute Begyndelse; men i Logiken antager han (fkal jeg sige
besynderligt nok) besynderligt nok, der antager han formodent-
lig, at Reflexionens Gjennemgang gjennem sig selv standser
ved den absolute Begyndelse. Dette forstaaer jeg ikke, og det
smerter mig, ikke at forstaae det, netop fordi jeg nærer Beundring
for Rötschers Talent, for hans classiske Dannelse, for hans
smagfulde og dog primitive Opfattelse af psychologiske Phæno-
mener.
Tette her Sagte om Logikens Begyndelse (thi at det
Samme viser, at der intet Tilværelsens System er, skal nær-
mere forfolges under b), er meget eenfoldigt og simpelt; jeg
bliver næsten ganske flau ved at sige det, eller flau ved, at jeg maa
sige det, flau ved min Situation, at en stakkels Piece-Forfatter,
dx) Læseren vil maaskee erindre: naar Sagen bliver objektiv, bliver
der intet Spørgsmaal om en evig Salighed, fordi dette netop ligger i Subjek-
tiviteten og i Afgjørelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
