Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
at begynde, er kun Urtekræmmerforklaringer, der ikke tage det
saa nøie med en lille Mislighed Udsagnet selv, at begynde med
Intet, er, ogsaa fraseet dets Forhold til Abstraktionens uendelige
Akt, svigefuldt. Det at begynde med Intet er nemlig hverken
mere eller mindre end en ny Omskrivelse af selve Begyndelsens
Dialektik. Begyndelsen er, og atter den er ikke, netop fordi
den er Begyndelsen; dette kan ogsaa udtrykkes saaledes: Begyn-
delsen begynder med Jntet. Det er kun et nyt Udtryk, ikke et
eneste Skridt videre. J det ene Tilfælde tænker jeg blot Begyn-
delsen in abstraoto, i det andet Tilfælde tænker jeg den ligesaa
abstrakte Begyndelses Forhold til et Noget, hvormed der begyn-
des; og ganske rigtigt viser det sig, at dette Noget, ja det eneste
Noget, der svarer til en saadan Begyndelse, er Jntet· Men dette
er kun en tautologisk Omskrivning af den anden Sætning:
Begyndelsen er ikke. Begyndelsen er ikke, og Begyndelsen
begynder med Jntet ere aldeles identiske Sætninger, og jeg
kommer ikke af Stedet.
Hvad om vi saa istedetfor at tale eller drømme om en
absolut Begyndelse, tale om et Spring. At ville nøies med et
mestendeels, saa godt som, man kan næstendeels sige det, naar
man sover paa det til imorgen kan man godt sige det, viser
kun, at man er beslægtet med Trop, der lidt efter lidt vel kom
saavidt, at han antog: at det have været nærved at faae juridisk
Examen, var at have faaet den. Dette leer Alle af, men naar
man i Sandhedens Rige, i Videnskabens Helligdom raisonnerer
speculativt paa samme Maade: saa er det godt Philosophie,
ægte speculativ Philosophie. Thi Lessing var ingen speculativ
Philosoph, han antog derfor det Modsatte, at en uendelig lille
Afstand gjør Graven uendelig bred, fordi Springet selv gjør
Graven saa bred.
Det er besynderligt nok: Hegelianere, som i Logiken veed,
at Reflexionen standses ved sig selv, at en Tvivlen om Alt slaaer
om i sin Modsætning ved sig selv (en sand Skipperefterret-
ning, o: i Sandhed en Skipperefterretning), de veed derimod
til dagligt Brug, naar de ere behagelige Mennesker, naar de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
