Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
gangne er mere nødvendigt end det Tilkommende. Jdet nemlig
en Tilværelse er tilbagelagt, er den jo færdig, er den jo afsluttet,
og forsaavidt er den da hjemfalden til den systematiske Opfat-
telse. Ganske rigtigt — men for hvem? Den, der selv er existe-
rende, kan jo ikke vinde hiin Afsluttethed udenfor Tilværelsen,
som er tilsvarende til den Evighed, til hvilken det Forbigangne
er indgaaet. Om en Tænker godhedsfuld vil være distrait nok
til at glemme, at han selv er existerende, saa er Spekulation
og Distraction dog ikke ganske det Samme. Tvertimod, det at
han selv er existerende antyder Existentsens Krav paa ham,
at hans, ja hvis han er stor, at hans Tilværelse i Samtiden kan
igjen som Forbigangenhed have en Afsluttethedens Gyldighed
for den systematiske Tænker. Men hvo er da denne systematiske
Tænker? Ja det er Den, som selv er udenfor Tilværelse og dog
i Tilværelsen, som i sin Evighed er for evigt afsluttet, og dog
indeslutter Tilværelsen i sig ——— det er Gud. Hvortil Bedraget!
Fordi Verden nu har beftaaet i 6000 Aar, har derfor Tilværelse
ikke aldeles det samme Krav paa den Existerende, som den altid
har havt, hvilket ikke er, at han i en Indbildning skal være en
contemplerende Aand, men i Virkeligheden en existerende Aand.
Al Forstaaelse kommer bag efter. Medens den nu Existerende
unægtelig kommer bag efter i Forhold til de 6000 Aar, der gik
forud, saa vilde, hvis vi antog, at han kom til systematisk at
forstaae disse, det besynderlige Jroniske fremkomme, at han ikke
kom til at forstaae sig selv existerende, fordi han selv ingen
Existents fik, fordi han selv Jntet havde, der skulde forstaaes
bag efter. Heraf vilde følge, at en saadan Tænker enten maatte
være vor Herre eller et phantastisk Qvodlibet. Enhver indseer
vist det Usædeli·ge heri, og saa indseer vist tillige Enhver, at
det er i sin Orden, hvad en anden Forfatter har bemærket om
det hegelske System: at man ved ham fik et System, det absolute
System færdigt — uden at have en Ethik. Lad os kun smile
af Middelalderens ethisk-religieuse Phantasterier i Ascese og
andet Saadant, men lad os for Alting ikke glemme, at den
speculative lav-comiske Udsvævelse med at blive Jeg-Jeg, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
