- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
143

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

143

skjellen mellem det Ethiske og det Verdenshistoriske, Forskjellen
mellem Jndividets ethiske Forhold til Gud og det Verdens-
historiskes Forhold til Gud. En Konge har vel stundom et konge-
ligt Theater alene for sig selv, men denne Forskjel, der ude-
lukker Undersaatterne, er tilfældig. Anderledes naar vi tale om
Gud og om det kongelige Theater, han har for sig selv. Altsaa
Jndividets ethiske Udvikling, det er det lille Privat-Theater,
hvor Gud vel er Tilskuer, men hvor Jndividet leilighedsviis
ogsaa selv er det, skjøndt han væsentligen skal være Skuespil-
leren, der dog ikke bedrager, men aabenbarer, som al ethisk
Udvikling er at blive aabenbar for Gud. Men Verdenshistorien
det er den kongelige Skueplads for Gud, hvor han ikke tilfæl-
digen men væsentligen er den eneste Tilskuer, fordi han er den
eneste, der kan være det. Til dette Theater staaer Adgang ikke
aaben for nogen existerende Aand. Vil han indbilde sig at være
Tilskuer der, da glemmer han blot, at han jo selv skal være Skue-
spiller paa det lille Theater, overladende til hiin kongelige Til-
skuer og Digter, hvorledes denne vil benytte ham i det konge-
lige Drama, Drama. Dramatum·

Dette gjelder for de Levende, og kun disse kan der jo siges,
hvorledes de skulle leve; og kun ved selv at forstaae dette kan
man, hvis det endeligen skal gjøres, ledes til at reconstruere
en Afdøds Liv, hvis der bliver Tid dertil. Men bagvendt er det,
istedetfor ved selv at leve at lære, at lade de Afdøde leve om
igjen, da at gaae hen og ville af Afdøde, hvilke man opfatter
som havde de aldrig levet, lære, hvorledes man skal — ja det
er utroligt, saa bagvendt det er —— leve —· hvis man allerede
var afdød·

ö) Forholdt det sig ikke saaledes med det at blive subjektiv,
at det var Opgaven, den høieste Opgave, der er sat ethvert
Menneske, en Opgave, der da ogsaa kan strække til for det længste
Liv, da den har den mærkelige Egenskab, at den først er forbi,
naar Livet er forbi — forholdt det sig ikke saaledes med det at
blive subjektiv: saa bliver der en Vanskelighed tilbage, der,
som det synes mig, med Centner-Vægt maatte tynge paa ethvert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free