- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
142

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142

rende, for de Levende, og Gud er de Levendes Gud. J den
verdenshistoriske Proces ere de Afdøde ikke kaldte til Live, men
kun til et phantastisk-objektivt Liv, og Gud i phantastisk For-
stand Sjelen i en Proces. J den verdenshistoriske Proces snøres
Gud metaphysisk ind i et halv-metaphysisk, halv æsthetisk-dramatisk
Convenients-Snøreliv, hvilket er Jmmanentsen. Fanden være
Gud paa den Maade. En dramatisk Critiker indskærper Digteren,
at han skal være saa god at bruge de Judividualiteter, han har
sat paa Plakaten, og bringe Alt ud af dem, hvad der er i dem;
er det unge Piger f. Ex., saa skal de være gifte inden Stykket
er ude, ellers er det galt. J Forhold til det Forbigangne seer
det nu ganske rigtigt ud, at Gud har brugt de og de Indivi-
dualiteterz men da hine levede, hvor Mange bleve ikke den Gang
rejicerede, og De, der bleve brugte, hvor ofte maatte de ikke
ethisk ydmygede forstaae, at for Gud gjelder intet Jmmanents-
Privilegium, og Gud er ikke generet af Theater-Convenients;
de maatte forstaae, hvad hiin begeistrede Ethiker, som vi have
indført talende, fandt sin Begeistring i at forstaae, at Gud ikke
behøver dem. Vi sige derfor ikke, at Gud skulde modsige sig selv,
skabe og saa ikke ville bruge, nei, ethisk skal der blive nok at gjøre
for Enhver, og hiint MulighedssForhold, der er den Ethiskes
Begeistring i Glæde over Gud, er Guds Frihed, hvilken i al
Evighed ikke, naar den forstaaes rigtigt, hverken før eller bag
efter bliver Jmmanentsen·

Den verdeushistoriske Jmmanents er altid forvirrende for
det Ethiske, og dog ligger netop den verdenshistoriske Betragt-
ning i Jmmanentsen. Seer et Individ noget Ethisk, saa er det
det Ethifke i ham selv, og en Reflex deraf forleder ham til at
see, hvad han dog ikke seer. Derimod er han derved eller han har
derved været ethisk foranlediget til at tydeliggjore sig for sig
selv. Det vil nemlig ikke være rigtigt sluttet: jo mere En er
ethisk udviklet, desto mere vil han see dette i Verdenshistorien,
nei, lige det Modsatte: jo mere han udvikles ethisk, desto mindre
vil han bekymre sig om det Verdenshistoriske.

Lad mig nu ved et Billede mere anskueligt minde om For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free