- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
146

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146

nok, og naar den Vise siger lige det Samme, er det maaskee
blevet det Sindrigste af Alt. Saaledes forholder den Vise sig
til det Eenfoldige. Jdet han begeistret ærer dette som det Høieste,
ærer det ham igjen, thi det er som blev det noget Andet ved ham,
skjøndt det dog bliver det Samme. Jo mere da den Vise tænker
over det Eenfoldige (og allerede det, at der kan være Tale om
en længere Beskjæftigelse dermed viser, at det endda ikke er
saa let), desto vanskeligere bliver det ham; og dog føler han
sig greben af en dyb Humanitet, der forliger ham med hele
Livet: at Forskjellen mellem den Vise og det eenfoldigste Men-
neske blot er denne lille forsvindende, at den Eenfoldige
veed det Væsentlige, den Vise lidt efter lidt veed af, at
han veed det, eller veed af, at han ikke veed det, men Det,
de veed, er det Samme. Lidt efter lidt —- og saa faaer da ogsaa
den Vises Liv en Ende: hvor blev der saa Tid til den verdens-
historiske Interesse?

Men det Ethiske er jo ikke blot en Viden, det er tillige en
Gjøren, der forholder sig til en Viden, og en saadan Gjøren,
at Gjentagelsen paa mere end een Maade stundom kan blive
vanskeligere end den første Gjøren. Atter nyt Sinkeri — dersom
man partout skal til det Verdens-historiske Dog skylder jeg
Enhver, der vil til det Verdenshistoriske, her at tilstaae Noget
om mig selv, noget Bedrøveligt, som maaskee er Skyld i, at jeg
øiner Opgaver, der strække til for et heelt Menneskeliv, medens
Andre maaskee kunne blive færdige med dem før dette Punktum
er ude. See, de fleste Mennesker ere af Naturen saadanne rare
Mennesker, først ere de rare Børn, saa rare Ynglinge, saa rare
Mænder og Koner. Dette er naturligviis noget ganske Andet.
Naar man først har bragt det saavidt, at saavel Ens Kone som
samtlige Svigerinder en masse sige om En: at man, ved Gud,
er en sjelden rar Mand — ja saa kan man nok faae Tid til at
tage sig af Verdenshistorien Dette er destoværre ikke mit Til-
fælde. Ak, det er kun altfor bekjendt for de Faae, som kjende
mig, og, jeg tilstaaer det, ogsaa for mig selv: at jeg er et for-
dærvet og et fordærveligt Menneske Kun altfor sandt; medens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free