- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
147

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

147

alle de rare Mennesker uden videre ere fix og færdige til at tage
sig af Verdenshistoriens Fremtid, maa jeg mangen Gang sidde
hjemme og sørge over mig selv. Skjøndt nemlig min Fader er
død og jeg ikke længere gaaer i Skole, skjøndt jeg ikke er hjem-
falden til den borgerlige Øvrigheds Opdragelse: saa har jeg dog
indseet Nødvendigheden af at passe lidt paa mig selv, uagtet
jeg unægteligen meget hellere vilde gaae paa Frederiksberg
og have med Verdenshistorien at gjøre. Det forstaaer sig, jeg
har heller ingen Kone, der kunde sige, at jeg ved Gud var et
rart Menneske; jeg maa ganske tumle mig med mig selv. Den
Eneste, der trøster mig, er Socrates. Han skal nemlig, saa for-
tælles der, hos sig selv have opdaget Dispositionen til alt Ondt;
maaskee var det endog denne Opdagelse, der foranledigede ham
til at opgive Studiet af Astronomien, hvilken Tiden nu fordrer-
Jeg indrømmer villigen, hvor lidet jeg forøvrigt ligner Socrates.
Ham har formodentligen hans ethiske Viden hjulpet til at gjøre
hiin Opdagelse. Med mig er det en anden Sag; jeg har i stærke
Lidenskaber og andet Saadant Materiale nok, og derfor ondt
nok ved med Fornuften at sorme noget Godt ud deraf-D.

Saa lad os da, for ikke at forstyrre ved Tanken om mig,
blive staaende ved Socrates, til hvem ogsaa ,,Smulerne" toge
deres Tilflugt. Han opdagede altsaa ved sin ethiske Viden, at
han havde Disposition til alt Ondt. See, nu gaaer det ikke een
to tre med at komme til det Verdens-historiske Tvertimod, det
Ethiskes Vei bliver saare lang, thi den begynder med at man
først gjør denne Opdagelse. Jo dybere man gjør den, jo mere
vil man saae at bestille; jo dybere man gjør den, jo mere ethisk
bliver man; jo mere ethisk man bliver, desto mindre Tid til det
Verdenshistoriske.

Det er besynderligt nok med det Eenfoldige, at det kan
være saa vidtløftigt Lad os tage et Exempel fra den religieuset
Sphære (hvilken da den ethiske ligger saa nær, at de bestandigen

«·) Jeg ønsker ved disse Ord at minde om Plutarchs fortræffelige Defi-
nition paa Dyd: ,,den ethiske Dyd har Lidenskaberne til Materie, Fornuften
til Form.« Cfr. hans lille Skrift om de ethiske Dyder.
10·«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free