- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
152

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152

altid maa sige: Gud veed om den dog egentligen vedkommer
Dig, synes jeg, det var bedre at tænke herover, at Tilværelsen
ikke skal spotte mig, hvis jeg blev saa høilærd, at jeg havde glemt
at forstaae, hvad der engang skal hændes mig og hændes ethvert
Menneske — engang, dog hvad siger jeg, sæt Døden var lumsk
nok til at komme imorgen! Allerede denne Uvished, naar den
skal forstaaes og fastholdes af en Existerende, og altsaa netop
fordi den er Uvished tænkes ind med i Alt, ind med altsaa endog
i min Vegynden paa Verdenshistorien, at jeg gjør mig det
tydeligt, om jeg begynder paa Noget, det er værd at begynde
paa, hvis Døden kom imorgen, allerede denne Uvished føder
utrolige Vanskeligheder, hvilke end ikke Taleren er opmærksom
paa, saa han mener at tænke Dødens Uvished, og dog glem-
mer at tænke Uvisheden ind i det han siger om Uvisheden,
naar han bevæget taler rystende om Dødens Uvished og ender
med at opmuntre til et Forsæt for hele Livet, og altsaa ender
med væsentligen at have glemt Dødens Uvished, da ellers hans
begeistrede Forsæt for hele Livet maatte være gjort dialektisk
i Forhold til Dødens Uvished. At tænke denne Uvished eengang
for alle eller eengang om Aaret, Nytaarsmorgen i en Fro-
prædiken, er naturligviis Nonsens og er slet ikke at tænke den.
Dersom Den, der tænker den saaledes, tillige forklarer Verdens-
historien, da kan maaskee Det han siger om Verdenshistorien
være herligt, men Det han siger om Døden er dumt. Er Døden
altid uvis, er jeg dødelig: saa betyder dette, at denne Uvished
umuligen kan forstaaes i Almindelighed, dersom jeg ikke ogsaa
er saadant et Menneske i Almindelighed Men dette er jeg dog
ikke, det er noget som kun distraite Folk f. Ex. Voghandler Sol-
din ere, og er jeg det end i min Begynden, saa er det jo Livets
Opgave, at blive subjektiv, og i samme Grad bliver Uvisheden
mere og mere dialektisk indtrængende i Forhold til min Per-
sonlighed; det bliver mig derfor vigtigere og vigtigere at tænke
den ind i ethvert Øieblik af mit Liv, thi da dens Uvished er i
ethvert Øieblik er denne Uvished kun til at overvinde derved,
at jeg hvert Øieblik overvinder den. Er derimod Dødens Uvis-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free