Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
hed noget i Almindelighed, saa er det at jeg døer ogsaa noget
i Almindelighed. Maaskee er det at døe ogsaa saaledes Noget i
Almindelighed for Systematikere, for distraite Folk; for afdøde
Boghandler Soldin skal det at døe have været saadant Noget
i Almindelighed, ,,da han vilde staae op om Morgenen, vidste
han ikke af, at han var død." Men det, at jeg døer, er for mig
slet ikke saadan Noget i Almindelighed; for Andre er det, at
jeg døer, saadan Noget. Jeg er heller ikke for mig saadan Noget
i Almindelighed, maaskee er jeg for Andre saadan Noget i Almin-
delighed. Men er det Opgaven at blive subjektiv, saa bliver jo
ethvert Subjekt for sig selv lige det Modsatte af saadan Noget
i Almindelighed. Jeg synes ogsaa, det er flaut, at være saa meget
for Verdenshistorien, og saa hjemme hos sig selv at være for
sig selv saadan Noget i Almindelighed. Det er allerede flaut
nok, naar en Mand, der i Folkeforsamlingen er saa overordentligt
Meget, naar han kommer hjem til sin Kone, at han saa for
hende kun er saadan Noget i Almindelighed, eller at være en
verdenshistorisk Diedrich Menschenschreck, og saa der hjemme,
ja jeg gider ikke sige mere; men endnu flauere er det dog at
staae sig saa slet med sig selv, og endnu flauest, at forblive uvidende
derom. Et Svar paa det Spørgsmaal, hvad det er at døe, kan dog
den med Verdenshistorien beskjæftigede Høifornemme ikke nægte
mig, og i samme Øieblik han svarer, saa begynder Dialektiken.
Han angive hvilken Grund han vil til ikke videre at dvæle ved
saadanne Tanker, det hjælper ikke, thi Grunden gjøres igjen
dialektisk for at see, hvad den væsentligen er. Saa maatte jeg
da spørge, om der overhovedet kan gives nogen Forestilling om
Døden, om den kan anticiperes og anticipando opleves i en
Forestilling, eller om den først er idet den virkelig er; og da dens
virkelige Væren er en Jkke-Væren, om den altsaa først er idet
den ikke er, med andre Ord om Idealiteten kan ideelt overvinde
Døden ved at tænke den, eller Materialiteten seirer i Døden,
saa et Menneske døer som en Hund, medens Døden kun kan
blive ophævet ved den Døendes Forestilling om Døden i Dødens
Øieblik Denne Vanskelighed kan ogsaa udtrykkes saaledes, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>