Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Verdens er, hvor selv Kongeværdighedens misundte Herlighed
er hvad den jo er derude, en Dronnings Erindring af sin afdøde
Herre; der sad jeg, som sædvanlig og røg min Cigar. Desto-
værre er dette den eneste Lighed jeg har kunnet udfinde mellem
min Smule philosophiske Stræbens Begynden, og hiin poetiske
Helts mirakuløse Begyndelse: at det var paa et offentligt Sted.
Ellers er Ligheden slet ingen, og skjøndt Forfatter af ,,Smu-
lerne« er jeg saa ubetydelig, at jeg staaer udenfor Literaturenz
end ikke Subscriptions-Plans Litteraturen har jeg forøget eller
kan med Sandhed siges i den at indtage en betydningsfuld
Plads.
Jeg havde en halv Snees Aar været Student; skjøndt
aldrig doven, var dog al min Virksomhed kun som en glimrende
Uvirksomhed, en Art Beskjæftigelse, for hvilken jeg endnu har
en stor Forkjerlighed, og i Forhold til hvilken jeg maaskee endog
har lidt Genialitet. Jeg læste Meget, tilbragte det Øvrige af
Dagen med at drive og tænke, eller med at tænke og drive,
men derved blev det ogsaa, den produktive Spire i mig gik
med til daglig Brug, fortæredes i sin første Grønnen. En ufor-
klarlig Overtalelsens Magt holdt mig bestandigt lige stærkt og
lige snildt tilbage, fængslet ved dens Overtalelse. Denne Magt
var min Jndolentsz den er ikke som Elskovens heftige Higen
eller som Begeistringens stærke Tilskyndelse, den er snarere som
en Hustru, der holder En tilbage, og hos hvem man har det
meget godt, saa godt, at det aldrig falder En ind at ville gifte
sig; og saa meget er ogsaa vist, skjøndt jeg ellers ikke er ukjendt
med Livets Beqvemmeligheder, af alle Beqvemmeligheder er
Jndolents den allerbeqvemmeste.
Saa sad jeg da der og røg min Cigar, indtil jeg henfaldt
i Tanker. Blandt andre erindrer jeg disse: Du gaaer nu, sagde
jeg til mig selv, og bliver et gammelt Menneske, uden at være
Noget og uden egentligen at foretage Dig Noget. Overalt
derimod hvor Du seer Dig om i Literaturen eller i Livet, seer
Du de Feiredes Navne og Skikkelser, de dyrebare og med Accla-
mation hilsede Mennesker fremtrædende eller omtalte, de mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>