Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Tidens Velgjørere, der vide at gavne Menneskeheden ved at
gjøre Livet lettere og lettere, Nogle ved Jernbaner, Andre ved
Omnibusser og Dampskibe, Andre ved Telegrapheringer, Andre
ved letfattelige Oversigter og korte Meddelelser af alt Vide-
værdigt, og endeligen de sande Tidens Velgjørere, ved at gjøre
Aands-Existentsen i Kraft af Tanke systematisk lettere og let-
tere og dog betydningsfuldere og betydningsfuldere: hvad gjør
Du? Her afbrødes min Selvbetragtning, thi Cigaren var ud-
røget, og der maatte tændes en ny. Saa røg jeg igjen, og da
farer pludseligen denne Tanke gjennem min Sjæl: Du maa
gjøre Noget, men da det for Dine indskrænkede Evner vil være
umuligt at gjøre Noget lettere end det er blevet, saa maa Du med
samme menneskekjærlige Begeistring som de Andre paatage
Dig at gjøre Noget sværere· Dette Jndfald behagede mig over-
ordentligt, det smigrede mig tillige med at jeg trods Nogen
vilde ved min Stræben blive elsket og agtet af hele Menigheden.
Naar nemlig Alle forene sig om paa alle Maader at gjøre Mt
lettere, faa bliver der kun een Fare mulig, den nemlig, at Let-
heden blev saa stor, at den blev altfor let; saa bliver der kun
eet Savn tilbage, om end endnu ikke følt, naar man vil savne
Vanskeligheden Af Kjerlighed til Menneskeheden, af Fortvivlelse
over min forlegne Stilling, ved Jntet at have udrettet og ved
Jntet at kunne gjøre lettere end det er gjort, af sand Interesse
for dem, som gjøre Alt let, fattede jeg da det som min Opgave:
overalt at gjøre Vanskeligheder Det faldt mig tillige besynder-
ligt paa, om jeg dog ikke egentligen havde min Jndolents at
takke for, at denne Opgave blev min. Thi langt fra som en Alladdin
ved et Lykketræs at have fundet den, maa jeg snarere antage,
at min Jndolents, ved at forhindre mig i betimeligen at gribe
til med at gjøre let, har paanødet mig det Eneste, der var blevet
tilbage.
Saa stræber da ogsaa jeg hen til det ophøiede Formaal,
at blive hilset med Acclamation —- med mindre jeg skulde blive
udleet, eller maaskee korsfcestetz thi det er vist nok, at enhver
der raaber bravo, han raaber ogsaa pereat, item korsfæst, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
