Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
det endda uden at blive sin Charakteer utro, da han tvertimod
væsentligen bliver sig selv tro — qua Udraaber. Men mis-
kjendes end min Stræben, saa er jeg mig dog bevidst, at den
er ædel ligesom de Andres. Naar ved et Gjæstebud, hvor Gjæsterne
allerede er overfyldte, En er betænkt paa at skaffe flere Retter
tilveie, en Anden paa at have et Vomitiv i Beredskab, saa er
det jo vel sandt, at kun den Første har opfattet hvad Gjæsternes
Fordring er, men mon den Anden dog ikke ogsaa tør sige sig
at have betænkt, hvad deres Fordring kunde være?
Fra hiint Øieblik har jeg fundet min Underholdning ved
dette Arbeide, jeg mener, Arbeidet har været mig underholdende,
Forberedelsens og Selvudviklingens Arbeide, thi Præstationen
har hidtil kun været «Smulernes« lille Smule, og ved den har
jeg ikke fundet min Underholdning, da jeg har sat Penge til.
Dog tør jeg jo heller ikke forlange, at Folk skulde give Penge
til for at faae Noget gjort vanskeligt, det er jo at forøge Van-
skeligheden med en ny Vanskelighed, og naar man tager Medicin,
pleier man jo snarere at faa en Douceur til. Dette er jeg saa
langt fra at misforstaae, at hvis jeg (hvilket jeg som subjektiv
Forfatter naturligviis ikke er) blot var objektiv sikker paa min
Medicins Tjenlighed, og at denne ikke ene og alene afhang af
Maaden, paa hvilken den bruges, saa Brugsmaaden egentligen
er Medicinen, saa skulde jeg være den Første, der lovede hver
min Læser en raisonnabel Douceur, eller aabnede samtlige mine
Læsere, Mænder og Koner, Udsigt til at tage Deel i en Bort-
lodning af smagfulde Præsenter, for saaledes at indgyde dem
Styrke og Mod til at læse mine Piecer. Om da engang De,
der gjøre Alt let, skulde indsee, at de i Sandhed have Gavn af
min Smule Vanskelighed, at Letheden ikke skal blive som et
Blikstille; om de bevægede og rørte ved saaledes at have for-
staaet min Stræben, maaskee medieret ind i deres, skulde beslutte
dem til underhaanden at understøtte mig med Pengebidrag,
da skal disse med Glæde blive modtagne, og lover jeg ubrødelig
Taushed, at ikke Menneskeheden, hvem vi i Forening have
Gavn og Prosit af, skal faae det sande Sammenhæng at vide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>