Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
netop allerbestemtest sig selv. Det phantastiske Jeg-Jeg er ikke
Uendelighed og Endelighed i Jdentitet, thi hverken det Ene
eller det Andet er virkeligt, det er en phantastisk Overeens-
komst i Skyen, en ufrugtbar Omfavnelse, og det enkelte Jegs
Forhold til dette Luftsyn aldrig angivet.
Al væsentlig Erkjenden angaaer Existents, eller kun den
Erkjenden, hvis Forhold til Existents er væsentlig, er væsentlig
Erkjenden. Den Erkjenden, som ikke ind efter i Juderlighedens
Reflexion angaaer Existents, er væsentlig seet tilfældig Erkjen-
den, dens Grad og Omfang væsentlig seet ligegyldig. At den
væsentlige Erkjenden væsentlig forholder sig til Existents, vil
dog ikke betyde hiin ovenfor anførte Abstraktionens Jdentitet
mellem Tænken og Væren, ei heller objektivt, at Erkjendelsen
forholder sig til noget Tilværende som sin Gjenstand, men vil
sige, at Erkjendelsen forholder sig til den Erkjendende, der væsent-
ligen er en Existerende, og at derfor al væsentlig Erkjenden
væsentlig forholder sig til Existents og til det at existere. Kun
det ethiske og den ethisk-religieufe Erkjenden er derfor væsentlig
Erkjenden. Men al ethisk og al ethisk-religieus Erkjenden er
væsentlig sig forholdende til, at den Erkjendende existerer.
Mediationen er et Luftsyn ligesom Jeg-Jeg. Abstrakt seet
er Alt, og der vorder Intet. J Abftraktionen kan da umulig
Mediationen finde sin Plads, da den har Bevægelse som sin
Forudsætning Den objektive Viden kan vel have det Tilværende
til Gjenstand, men da det vidende Subjekt er existerende, og
selv i Vorden ved at existere, saa maa Speculationen først
forklare, hvorledes et enkelt existerende Subjekt forholder sig
til Erkjendelsen af Mediationen, hvad han i det Øieblik er, om
han f. Ex. i det Øieblik ikke noget nær er distraitz hvor han er,
om han ikke er i Maanen? Man taler bestandigt om Media-
tionen og Mediationen; er da Mediationen et Menneske ligesom
Peer Degn antager at Jmprimatur er det? Hvorledes bærer
et Menneske sig ad med at blive noget Saadant; læser man
sig til denne Værdighed, dette store Philosophicumz eller bort-
giver Magiftraten den ligesom Klokker- og Gravertjenester·P
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
