- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
184

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

184

Man forsøge blot paa at indlade sig med disse og andre saadanne
skikkelige Spørgsmaal af et skikkeligt Menneske, der jo ogsaa
gjerne vilde være Mediationen, naar han kunde blive det paa
en lovlig og ærlig Maade, og ikke enten ved at sige ein zwei
drei kokolorum, eller ved at glemme, at han selv er et existe-
rende Menneske, for hvem altsaa det at existere er noget Væsent-
ligt, og det ethisk-religieust at existere et passende qvantum
satis. En Speculant vil det maaskee forekomme abgeschmackt
at spørge saaledes, men det gjelder især om, at man ikke
polemiserer paa urette Sted, og altsaa ikke selv phantastisk-
objektiv begynder et pro og contra, om der er Mediation
eller ikke, men at man holder fast ved hvad det er at være
Menneske.

Jeg skal nu, for at tydeliggjøre Vei-Forskjellen mellem
den objektive og den subjektive Reflexion, vise den subjektive
Reflexions Søgen tilbage ind efter i Inderlighed Inderlig-
hedens Høieste i et existerende Subjekt er Lidenskab, til Liden-
skab svarer Sandheden som et Paradox, og det at Sandheden
bliver Paradoxet, er netop begrundet i dens Forhold til et existe-
rende Subjekt. Saaledes svarer det Ene til det Andet. Ved
at glemme, at man er existerende Subjekt, gaaer Lidenskaben
ud, og Sandheden bliver til Gjengjeld ikke noget Paradox,
men det erkjendende Subjekt bliver fra at være et Menneske
et phantastisk Noget, og Sandheden en phantastisk Gjenstand
for dettes Erkjenden.

Naar der objektivt spørges om Sandheden, reflek-
teres der objektivt paa Sandheden som en Gjenstand,
til hvilken den Erkjendende forholder sig. Der reflek-
teres ikke paa Forholdet, men paa at det er Sand-
heden, det Sande han forholder sig til. Naar dette,
han forholder sig til, blot er Sandheden, det Sande,
saa er Subjektet i Sandheden. Naar der subjektivt
spørges om Sandheden, reflekteres der subjektivt
paa Jndividets Forhold; naar blot dette Forholds
Hvorledes er i Sandhed, saa er Jndividet i Sandhed,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free