- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
188

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188

Paradox, saalænge han existerer, og dog turde det være muligt,
at der i den socratiske Uvidenhed i Socrates var mere Sandhed
end i hele Systemets objektive Sandhed, der coquetterer med
Tidens Fordringer og lemper sig efter Privat-Docenter.

Objektivt accentueres: hvad der siges; subjektivt:
hvorledes det siges. Allerede æsthetisk gjelder denne Distinc-
tion, og udtrykkes bestemt saaledes, at hvad der er Sandhed,
kan i Den og Dens Mund blive Usandhed. Denne Distinction
er i disse Tider særligen at agte paa, thi skulde man i en eneste
Sætning udtrykke Forskjellen mellem Oldtiden og vor Tid, saa
maatte man vel sige: at i Oldtiden var der kun Enkelte der
vidste det Sande, nu veed Alle den, men Jnderligheden staaer
i et omvendt Forhold dertil-D. Æsthetisk opfattes Modsigelsen,
som fremkommer ved at Sandheden bliver Usandhed i Den og
Dens Mund, bedst comisk. Ethisk-religieus accentueres igjen:
hvorledes; dog forstaaes det ikke om Anstand, Modulation,
Foredrag o. s. v., men det forstaaes om den Existerendes For-
hold til det Udsagte i selve sin Existents. Objektivt spørges der
blot om Tankebestemmelserne, subjektivt om Jnderligheden. J
sit Maximum er dette Hvorledes Uendelighedens Lidenskab, og
Uendelighedens Lidenskab er selve Sandheden. Men Uendelig-
hedens Lidenskab er netop Subjektiviteten, og saaledes er Sub-
jektiviteten Sandheden. Objektivt seet er der ingen uendelig
Afgjørelse, og saaledes er det objektivt rigtigt, at Forskjellen
mellem Godt og Ondt er hævet med Modsigelsens Grundsæt-
ning, og derved ogsaa den uendelige Forskjel mellem Sandhed
og Løgn. Kun i Subjektiviteten er Afgjørelse, hvorimod det at
ville blive objektiv er Usandheden. Uendelighedens Lidenskab er
det Afgjørende, ikke dens Indhold, thi dens Jndhold er netop
den selv. Saaledes er det subjektive Hvorledes og Subjektivi-
teten Sandheden.

Men det Hvorledes, der subjektivt accentueres, er tillige,
netop fordi Subjektet er existerende, dialektisk i Retning af Tid.

sp) Jvf. Stadier paa Livets Vei p. 366 Note.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free