- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
193

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

193

have in mente, og saa see om Formelen dog ikke lod sig for-
andre saaledes, at der virkelig gaaes videre end det Socratiske.

Altsaa Subjektiviteten, Jnderligheden er Sandheden; gives
der nu et inderligere Udtryk derfor? Ja, hvis den Tale:
Subjektiviteten, Jnderligheden er Sandheden, begynder saa-
ledes: Subjektiviteten er Usandheden. Man forhaste sig ikke.
Speculationen siger ogsaa, at Subjektiviteten er Usandheden,
men siger det lige i den modsatte Retning, nemlig hen til at
Objektiviteten er Sandheden. Speculationen bestemmer Sub-
jektiviteten negativt hen til Objektiviteten. Den anden Bestem-
melse forhindrer sig selv derimod, idet den vil begynde, hvilket
netop gjør Jnderligheden langt inderligere. Socratisk er Sub-
jektiviteten Usandheden, hvis den ikke vil satte, at Subjektivi-
teten er Sandheden, men f. Ex. vil være objektiv· Her derimod
er Subjektiviteten, idet den vil begynde paa at blive Sand-
heden, ved at blive subjektiv, i den Vanskelighed, at den er
Usandheden. Saa gaaer Arbeidet tilbage, tilbage nemlig i
Inderlighed. Det er saa langtfra, at Veien saaledes skulde
være hen til det Objektive, at Begyndelsen blot ligger endnu
dybere i Subjektiviteten.

Men Usandheden kan Subjektet ikke være evigt, eller evigt
forudsættes at have været, den maa være bleven det i Tiden,
eller blive det i Tiden. Det socratiske Parade laa i, at den evige
Sandhed forholdt sig til en Existerende, men nu har Existentsen
anden Gang mærket den Existerendez der er foregaaet en saa
væsentlig Forandring med ham, at han ingenlunde kan socratisk
erindrende tage sig selv tilbage i Evigheden. At gjøre dette er
at fpeculere, at kunne gjøre dette, men at ophæve Muligheden
deraf ved at satte Juderliggjorelsen i Existents, er det Socra-
tiske; men nu er Vanskeligheden den, at det der fulgte Socrates
som en ophævet Mulighed, er bleven en Umulighed. Var det
at fpeculere allerede i Forhold til det Socratiske en mislig For-
tjeneste, nu er det kun Confusion.

Paradoxet fremkommer naar den evige Sandhed og det
at existere sættes sammen, men for hver Gang det at existere

S. Kierkegaard. Vll 13

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free