Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
heden selv, saa bliver Sandheden et Paradox. Den evige Sand-
hed er bleven til i Tiden. Dette er Paradoxet. Blev Subjektet
i det nærmest Foregaaende forhindret i at tage sig selv tilbage
i Evigheden ved Synden, nu skal det ikke bekymre sig derover,
thi nu er den evige væsentlige Sandhed ikke bag ved, men kom-
men foran det ved selv at existere eller have existeret, saa hvis
Jndividet ikke existerende, i Existentsen, faaer fat paa Sandheden,
faaer det den aldrig.
Skarpere kan Existents aldrig accentueres end den nu er
bleven det. Speculationens Svig med at ville erindre sig ud
af Existentsen er gjort umulig. Her kan kun være Tale om at
fatte dette, enhver Speculation, der vil være Speculation,
viser eo ipso, at den ikke har fattet dette. Jndividet kan støde
alt dette fra sig og tye til Speculationen, men antage det og
saa ville hæve det ved Speculationen er umuligt, fordi det er
lige beregnet paa at forhindre Speculationen.
Naar den evige Sandhed forholder sig til en Existerende,
bliver den Paradoxet. Paradoxet støder i den objektive Uvished
og Uvidenheden fra i den Existerendes Inderlighed Men da
Paradoxet ikke i sig selv er Paradoxet, støder det ikke inderlig
nok fra; thi uden Risico ingen Tro, jo mere Risico, jo mere
Tro; jo mere objektiv Tilforladelighed, jo mindre Inderlighed
(thi Jnderligheden er netop Subjektiviteten); jo mindre objektiv
Tilforladelighed, jo dybere er den mulige Inderlighed Naar
Paradoxet selv er Paradoxet, støder det frai Kraft af det Absurde,
og Jnderlighedens Lidenskab, der svarer dertil, er Troen. —
Men Subjektiviteten, Jnderligheden er Sandheden, thi ellers
have vi glemt det socratisk Fortjenstligez men der gives intet
stærkere Udtryk for Jnderligheden, end naar Retiraden ud af
Cxistentsen erindrende ind i Evigheden er gjort umulig: da med
Sandheden imod sig som Paradoxet, i Syndens Angest og med
denne Smerte, med Objektivitetens uhyre Risico — at troe.
Men uden Risico ingen Tro, end ikke den socratiske, end mindre
den, vi her tale om.
Naar Socrates troede, at Gud er til, da fastholdt han den
13-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
