Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
at kunne en Troes-Bekjendelse udenad er Hedenskab, fordi
Christendommen er Jnderligheden·
Lad os tage Syndsforladelsens Paradox. Syndsforladelsen
er socratisk paradox, forsaavidt den evige Sandhed forholder
sig til en Existerende, sensu striotiorj fordi den Existerende
er en Synder, ved hvilken Bestemmelse Existents anden Gang
er mærket, fordi den vil være en evig Afgjørelse i Tiden med
tilbagevirkende Kraft til at ophæve det Forbigangne, og fordi
den knyttes til at Gud har existeret i Tiden. Det enkelte existe-
rende Menneske maa føle sig selv som Synder (ikke objektivt,
det er Nonsens, men subjektivt, dette er den dybeste Smerte);
med al sin Forstand (har det ene Menneske lidt mere deraf end
det Andet, saa gjør det ingen væsentlig Forskjel, og det at beraabe
sig paa sin store Forstand, er blot at forraade sin mangelfulde
Inderlighed, ellers gaaer den nok i Løbet) indtil den sidste
Vending maa han ville forstaae Synds-Forladelsen, og da
fortvivle om Forstaaelsen. Med Forstanden lige imod sig maa
saa Troens Inderlighed gribe Paradoxetz og netop at Troen
strider saaledes, som Romerne engang strede, blendede af Solens
Lys, er Jnderlighedens Spændstighed8). Vil nogensinde nogen
M) At man kan stride saaledes blendet af Solen, og dog see at stride,
det viste Romerne ved Zama; at man kan stride saaledes iblinde og dog see
til at seire, det viste Romerne ved Zama· Og nu Troens Strid, skulde den
maaskee være en Narrestreg, en Galanterie-Fcegtning paa Skrømt, denne
Strid, der, langvarigere end en Trediveaarskrig, fordi der ikke blot strides
for at erhverve, men endnu hæftigere for at bevare, hver Dag er ligesaa varm
som Slagdagen ved Zamal Medens Forstanden fortvivler, trænger Troen
seierrig frem i Jnderlighedens Lidenskab. Men naar den Troende bruger
al sin Forstand, hver den sidste Fortvivlelses Vending blot for at opdage
Paradoxets Vanskelighed, saa bliver der sandeligen ingen Deel tilbage til
ved den at forklare Paradoxet — men derfor kan der vel være rigeligt Troens
Hold i Inderlighedens Lidenskab. At sidde roligt i Skibet i Magsveir, er ikke
et Billede paa at troe, men naar Skibet har faaet en Læk, da begeistret at
holde Skibet paa Pumpen, og dog ikke søge Havn: det er Billedet. Inde-
holder Billedet end en Umulighed i Længden, saa er dette kun Billedets
Ufuldkommenhed, men Troen holder ud. Medens Forstanden som den for-
tvivlede Passageer strækker Armene mod Land, men forgjeves, arbeider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>