- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
216

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

216

men, om jeg saa tør sige, passet sit Snit. Subjektiviteten cul-
minerer i Lidenskab, Christendommen er Paradoxet, Paradox
og Lidenskab passe ganske for hinanden, og Paradoxet ganske
for den i Existentsens Yderste Bestedte. Ja, ikke fandtes der i
den ganske Verden tvende Elskende, der saaledes passe for hin-
anden som Paradox og Lidenskab, og Striden mellem dem er
kun som Elskendes Strid, naar de strides, om det var ham der
vakte hendes Lidenskab eller hende der vakte hans, saaledes her,
at den Existerende ved Paradoxet selv er bestedt i Existentsens
Yderste. Og hvad er herligere for Elskende end at der forundes
dem en lang Tid at være hos hinanden uden at nogen For-
andring i Forholdet foregaaer anden end den, at det bliver inder-
ligere? Og dette er jo forundt hiin høist uspekulative Forstaaelse
mellem Lidenskaben og Paradoxet, thi hele Tiden er forundt,
og først Evigheden Forandringen· Men Speknlanten bærer
sig anderledes ad, han troer kun til en vis Grad —— han lægger
Haanden paa Ploven og seer sig om for at faae Noget at vide.
Christeligt talt bliver det neppe noget Godt han faaer at vide.
Selv om det ikke var saa, hvad vel en eenfoldig Viis, der søger
at fatte Paradoxet, vil bestræbe sig for at vise, at det ikke kan
være anderledes; selv om der i Paradoxet var en lille Rest af
guddommelig Vilkaar, saa er Gud dog nok Den, der kan have
Lov til at lægge Vægt paa sin Person, saa han ikke paa Grund
af Religieusitetens Flauhed (og dette Udtryk passer her meget
bedre end naar man taler om Kornvarernes Flauhed) nødsages
til at nedsætte Prisen paa Guds-Forholdet Og vil Gud det,
den Lidenskabelige vilde aldrig ønske det. En i Sandhed for-
elsket Pige falder det vist aldrig ind, at hun for dyrt skulde have
kjøbt sin Lykke, men snarere, at hun ikke har kjøbt dyrt nok.
Og ligesom Uendelighedens Lidenskab selv var Sandheden,
saaledes gjelder det ogsaa om det Høieste, at Prisen er Kjøbet,
og at den lave Priis netop betyder et daarligt Kjøbmandskab,
medens den høieste Priis i Forhold til Gud ingen Fortjenftlig-
hed bliver, da den høieste Priis netop er den, at ville gjøre Alt
og dog vide, at dette er Jntet (thi er det Noget, saa er Prisen
lavere), og dog ville det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free