Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
· 219
hed for. O, vidunderlige Confusionsmagerie i at tale om Troen!
Man skal begynde at troe i Tillid til, at der er Sandsynlighed
for, at det nok bliver bedre. Paa den Maade faaer man dog
Sandsynligheden smuglet ind og sig selv forhindret i at troe;
paa den Maade er det let at forstaae, at Frugten af at have
troet i længere Tid bliver den, at man ophører at troe, istedenfor
at man skulde troe, at Frugten blev, at man troede inderligere.
Nei Troen forholder sig selvvirksom til det Usandsynlige og det
Paradoxe, selvvirksom i at opdage det og hvert Øieblik fastholde
det — for at kunne troe. Der hører allerede hele Uendelighedens
Lidenskab og dennes Sluttethed til, for at standse ved det Usand-
synlige, thi det Usandsynlige og det Paradoxe er ikke til at naae
ved en Forstandens Qvantiteren af det mere og mere Vanske-
lige. Der hvor Forstanden fortvivler, er allerede Troen med
for ret at gjøre Fortvivlelsen afgjørende, at Troens Bevægelse
ikke bliver en Omsætning indenfor Forstandens pruttende Om-
fang. Men at troe mod Forstanden det er et Martyrium, at
begynde at faae Forstanden lidt med sig, er Anfægtelse og
Tilbagegang. Dette Martyrium er Speknlanten fri for. At
han maa studere, især at han maa læse mange af de moderne
Bøger, indrømmer jeg gjerne er byrdefuldt, men Troens Mar-
tyrium er dog noget Andet.
Det jeg da gyser for mere end for at døe og for at miste
mit Kjæreste, er at sige om Christendommen, at den er til en
vis Grad sand. Om jeg blev 70 Aar gammel, om jeg forkortede
Nattens Søvn og forøgede Dagens Arbeide fra Aar til Aar,
grundende over Christendommen: hvad er et saadant lille Stu-
dium for en Ubetydelighed, naar det skulde berettige mig til
fat dømme saa fornemt om Christendommen! Thi at jeg ved
et flygtigt Bekjendtskab med Christendommen blev saa forbittret
paa den, at jeg erklærede den for Usandhed: det var dog langt
mere tilgiveligt, langt mere menneskeligt. Men Fornemheden
synes mig at være den sande Fortabelse, der gjør ethvert frel-
sende Forhold umuligt — og det var jo dog muligt at Christen-
dommen var Sandheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>