Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
nemsigtighed· Mod Sædvane var jeg kommen ud i den Have,
der kaldes de Dødes Have, hvor atter den Besøgendes Afsked
er dobbelt vanskelig, da det er meningsløst at sige: endnu eengang,
fordi den sidste Gang allerede er forbi, og da der ingen Grund
er til at høre op med at tage Afsked, naar Begyndelsen gjøres
efterat den sidste Gang er forbi. De Fleste vare allerede gangne
hjem, kun en Enkelt forsvandt mellem Træernez ikke glad ved
Mødet undgik han En, da han jo søgte Døde, ei Levende; og
altid hersker der jo i denne Have en skjøn Overeenskomst mellem
de Vesøgende, at man ikke gaaer derud for at see og for at blive
seet, men den ene Vesøgende undgaaer den anden. Man behøver
ei heller Selskab, mindst en snaksom Ven, der hvor Alt er Vel-
talenhed, hvor den Døde tilraaber En det korte Ord, der blev
sat paa hans Grav, ikke som en Præst, der præker vidt og bredt
over Ordet, men som en taus Mand, der blot siger dette Ord,
men siger det med en Lidenskab, som maatte den Døde sprængc
Graven — eller er det ikke underligt at scette paa sin Grav:
vi sees igjen, og saa blive dernede? Og dog hvilken Inderlighed
i Ordet netop ved Modsigelsen; thi at den Mand, der kommer
imorgen, siger: vi sees igjen, er ikke rystende. At have Alt mod
sig, intet, intet ligefremt Udtryk for sin Inderlighed, og dog
staae ved sit Ord, det er den sande Inderlighed, og Inderlig-
heden i samme Grad usand som Udtrykket i det Udvortes, i
Aasyn og Mine, i Ord og Forsikkringer strax er ved Haanden,
ikke just fordi Udtrykket selv er usandt, men fordi Usandheden
er, at Jnderligheden blot var et Moment. Den Døde forbliver
ganske stille, medens Tiden gaaer; paa den berømte Krigers
Grav har man lagt hans Sværd, og Frækhed har revet Stakit-
laagen istykker, men den Døde stod ikke op, greb ikke til Sværdet
for at vcerge om sig og sit Hvilestedz han gestikulerer ikke, han
forsikkrer ikke, han blusser ikke op i Jnderlighedens Øieblik,
men taus som Graven og stille som en Død bevarer han sin
Inderlighed og staaer ved Ordet. Priset den Levende, der i
det Udvortes forholder sig som en Afdød til sin Inderlighed,
og derved netop bevarer den, ikke som et Øiebliks Ophidselse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
