- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
223

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

223

i den Talende, som af og til holdt inde, naar Stemmen qvaltes
i Graad eller Stemningen standsede i et Suk. Thi Stemning
er som den Flod Niger i Afrika, Jngen veed dens Udspring,
Ingen veed dens Udløb, kun dens Strækning er bekjendt! Af
Samtalen erfarede jeg, at den lille Dreng var Oldingens Sønne-
søn, og Den, hvis Grav de besøgte, Drengens Fader. Efter al
Sandsynlighed maatte hele den øvrige Familie være uddød,
da Jngen blev nævnet, hvilket jeg ogsaa forvissede mig om ved
et senere Besøg, da jeg paa Tavlen læste Navnet og Navnene
paa de mange Afdøde. Oldingen talte med Barnet om, at han
nu ingen Fader havde mere, Jngen at holde sig til, uden en
gammel Mand, der dog var for gammel for ham, og selv længtes
bort fra Verden; men at der var en Gud i Himlene, efter hvem
al Faderlighed kaldes i Himlen og paa Jorden, at der var eet
Navn, hvori der var Frelse, Jesu Christi Navn. Han standsede
et Øieblik, og da sagde han halv høit ved sig selv: at denne Trøst
skulde blive mig til Forfærdelse, at han, min Søn, som nu er
nedlagt iGraven, kunde slippe den! Hvortil alt mit Haab, hvortil
al min Omhu, hvortil al hans Viisdom, naar nu hans Død
midt i Vildfarelsen skal gjøre en Troendes Sjel uvis om hans
Frelse, bringe mine graae Haar med Sorg i Graven, bringe
en Troende til at forlade Verden i Ængstelse, bringe en Olding
til at haste som en Tvivler efter en Vished, og til mismodig
at see sig om efter den Tilbageblivende. Derpaa talte han igjen
med Barnet om, at der var en Viisdom, som vilde flyve Troen
forbi, at der paa hiin Side Troen var en vid Strækning ligesom
de blaae Bjerge, et tilsyneladende Fastland, der for den Døde-
liges Øie saae ud som en Vished, der var høiere end Troens,
men at den Troende frygtede dette Luftsyn, som Skipperen
frygter det lignende, at det var et Evighedens Skin, hvori den
Dødelige ikke kan være, men hvis han stirrer sig ind deri, da
taber han Troen. Han taug atter og sagde da halv høit hen
for sig: at han, min ulykkelige Søn skulde lade sig bedrage!
Hvortil saa al hans Lærdom, at han end ikke kunde gjøre sig
forstaaelig for mig, at jeg ikke kunde tale med ham om hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free