Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Vildfarelse, fordi den var mig for høi! Da reiste han sig og
førte Barnet hen til Graven, og med en Stemme, hvis Indtryk
jeg aldrig skal glemme, sagde han: ,,stakkels Dreng, Du er kun
et Barn, og dog staaer Du snart ene i Verden; lover Du mig
da ved Mindet om Din afdøde Fader, der, hvis han nu kunde
tale til Dig, vilde tale saaledes, og taler ved min Stemme:
lover Du ved Synet af min Alderdom og mine graae Haar;
lover Du ved det helligede Steds Høitidelighed, ved den Gud,
hvis Navn Du dog har lært at paakalde, ved Jesu Christi Navn,
hvori der alene er Frelse: lover Du mig, at Du vil holde fast ved
denne Tro i Liv og Død, at Du ikke vil lade Dig bedrage af noget
Blendværk, hvorledes saa end Verdens Skikkelse forandres, lover
Du mig det?« Overvældet af Indtrykket kastede den Lille sig paa
Knæe, men Oldingen reiste ham op, og trykkede ham til sit Bryst.
Jeg skylder Sandheden at tilstaae, at det er det meest
rystende Optrin jeg har været Vidne til. Hvad der maaskee et
Øieblik vil gjøre En og Anden tilbøielig til at antage det Hele
for en Fiktion, at en Olding taler saaledes med et Barn, var
netop det, der rystede mig allermeest: den ulykkelige Olding,
der var bleven eensom i Verden med et Barn, og Jngen havde
at tale med om sin Bekymring uden et Barn, og kun Een at
frelse, et Barn, og dog ikke kunde forudsætte Modenhed til at
forstaae, og dog ikke turde vente paa Modenhedens Komme,
fordi han selv er en Olding. Skjønt er det at være en Olding,
lifligt for den gamle Mand at see Slægten voxe op om sig, et
glædeligt Regnestykke at tælle til, for hver Gang Tallet for-
høiesz men bliver det hans Lod at skulle regne om igjen, bliver
Regnestykket, at skulle trække fra, for hver Gang Døden tager
og tager —- indtil det hedder qvit, og Oldingen bliver tilbage
for at qvittere: hvad er da saa tungt som det at være en Olding!
Som Nød kan bringe et Menneske til det Yderste, saaledes syntes
det mig, at Oldingens Lidelse fandt sit stærkeste Udtryk i hvad
der digterisk maatte kaldes en Usandsynlighed: at en Olding
har i et Barn sin eneste Fortrolige, og at der bliver asfordret
et Barn et helligt Løfte, en Eed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
