Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
Kun Tilskuer og Vidne, var jeg dog dybt greben; i det ene
Øieblik var det mig, som var jeg selv den unge Mand, hvem
Faderen begrov med Forfærdelse, i det andet Øieblik var det mig
som var jeg Barnet, der bandtes ved det hellige Løfte. Imidlertid
følte jeg ingen Trang til at styrte frem, for rørt at bevidne den
gamle Mand min Deeltagelse, med Taarer og skjælvende Stemme
forsikkrende ham, at jeg aldrig skulde glemme denne Scene,
eller vel endog opfordrende ham til ogsaa at tage mig i Eed,
thi kun overilede Mennesker, ufrugtbare Skyer og Ilinger, ere
Intet iilsommere til, end til at aflægge Eedz fordi de nemlig
ikke formaae at holde den, derfor maae de bestandigt lægge
den af. Jeg tænker som saa, at det ,,aldrig at ville glemme
dette Indtryk« er noget Andet end eengang i et høitideligt
Øieblik at sige ,,jeg vil aldrig glemme det«: det Første er Inder-
ligheden, det Andet maaskee kun den øieblikkelige Inderlighed.
Og dersom man aldrig glemmer det, saa skjønnes ikke, at den
Høitidelighed, hvormed man har sagt det, er saa vigtig, da den
vedvarende Høitidelighed, med hvilken man daglig forhindrer
sig i at glemme det, er en sandere Høitidelighed Det Fruen-
timmeragtige er altid farligt. Et ømt Haandtryk, en liden-
skabelig Omfavnelse, en Taare i Øiet er dog ikke ganske det
Samme som Beslutningens stille Indvielse; og Aandens Inder-
lighed er dog altid som en Fremmed og Udlænding i et Legeme,
hvortil saa Gesticulationer? Brutus hos Shakespeare siger saa
sandt, da de Sammensvorne ved en Eed vil forbinde sig til
Bedriften: ,,nei, ingen Eed . . .. Lad Præster, Niddinger og
Skalke sværge, marvløse Gubber og de knuste Sjele . . .. men
svækker ei vort Forsæts stille Kraft, vor indre ubetvingelige Ild,
idet I troe vor Sag, vort Værk at trænge til nogen Eed.« Inder-
lighedens øieblikkelige Udtømmelse efterlader som oftest en Mat-
hed, der er farlig. Dertil kommer, at en simpel Iagttagelse
ogsaa paa en anden Maade har lært mig Forsigtighed ved Eeds
og Løftes Aflæggelse, saa den sande Inderlighed endog nødes
til at udtrykke sig ved Modsætningen Gesvinde og let opbluss
sende Mennesker ere intet tilbøieligere til end til at asfordre
S. Kierkegaard- Vll 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
