Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
at leve hen, gifte sig, være agtet og anseet som Mand, Fader
og Fuglekonge, uden at opdage Gud i hans Gjerning, uden
ret engang at faae noget Indtryk af det Ethiskes Uendelighed,
fordi han hjalp sig med en Analogie til den speculative Forvex-
ling af det Ethiske og det Verdenshistoriske, idet han hjalp sig
med Skik og Brug i den By, hvor han levede? Som en Moder
formaner sit Barn, naar det skal i Selskab: skik Dig nu vel, og
bær Dig ad som Du seer de andre artige Børn bære sig ad:
saaledes kunde han ogsaa leve hen og bære sig ad som han saae
de Andre bære sig ad. Han vilde aldrig gjøre noget først, og aldrig
have nogen Mening som han ikke først vidste, at Andre havde;
thi dette »de Andre« var netop hans Første. Ved overordentlige
Leiligheder vilde han bære sig ad, som naar der i Selskab bliver
serveret en Ret, og En ikke veed hvorledes den skal spises: han
vilde speide omkring, indtil han saae, hvorledes de andre Mænder
gjorde det, o.s.v. Et saadant Menneske kunde maaskee vide
Meget, maaskee endogsaa Systemet udenad, han kunde maaskee
leve i et christeligt Land, vide at bukke, hver Gang Guds Navn
blev nævnet, saae maaskee ogsaa Gud i Naturen, naar han var
i Selskab med andre Mænder der saae Gud, kort, han kunde
være en behagelig Selskabsmand — og dog var han bedragen
ved det ligefremme Forhold til Sandheden, til det Ethiske, til
Gud. Hvis man vilde experimenterende fremstille et saadant
Menneske, da vilde han være en Satire over det at være Men-
neske. Egentligen er det Guds-Forholdet der gjør et Men-
neske til Menneske, og dog manglede han dette, medens Jngen
vilde tage i Betænkning at ansee ham for et virkeligt Menneske
(thi at Jnderligheden mangler, sees ikke ligefremt), uagtet han
dog snarere var som en Marionet-Figur, der meget skuffende
eftergjorde alt det udvortes Menneskelige — endog fik Børn
med sin Kone. Ved Livets Ende maatte man da sige, at der
var undgaaet ham Eet: han var ikke bleven opmærksom paa
Gud.· Kunde Gud tillade et ligefremt Forhold, var han nok
bleven opmærksom Dersom saaledes Gud vilde iføre sig Skik-
kelse af en sjelden uhyre stor grøn Fugl, med et rødt Næb, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
