Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
Vilkaar er høist forskjelligt, ja mere end man tænker paa, naar
der høres Besværing over, at nogle Præstekald ere saadanne
store Levebrød, andre meget smaa; Forskjellen er endnu større,
at nogle Religionslærere blive korsfæstede —- men Reglionen
er ganske den samme. Og den indeholdte Lære-3 reduplieerede
Gjentagelse i Forestillingen om, hvorledes Læreren skal være,
bryder man sig ikke stort om. Man foredrager Orthodoxie og
pynter Læreren ud i hedensk-æsthetiske Bestemmelser. Man
fremstiller Christus i Bibelens Udtryk; at han bar al Verdens
Synd vil ikke ret bevæge Menigheden, dog forkynder Taleren
det, og for ret at gjøre Modsætningen stærk, skildrer han Christi
Skjønhed (thi Modsætningen mellem Uskyld og Synd er ikke
stærk nok), og den troende Menighed røres ved denne aldeles
hedenske Bestemmelse af Guden i menneskelig Skikkelse: Skjøn-
hed. — Dog tilbage til Socrates. Han havde ikke et saadant
fordeelagtigt Ydre, som det skildrede; han var meget styg, havde
klodderagtige Fødder og fremfor Alt en Mængde Organer paa
Panden og andre Steder, der maatte forvisse ethvert Men-
neske om, at han var et demoraliseret Subjekt· See, dette var
hvad Socrates forstod ved sit fordeelagtige Ydre, som han var
saa kisteglad over, at han vilde have anseet det for en Chicane
af Guden for at forhindre ham i at være Sædelærer om han
havde givet ham et behageligt Ydre som en kjelen Citharspiller,
et smægtende Blik som en Schäfer, saa smaae Fødder som en
Bal-Direkteur i det Venskabelige, og in toto et saa fordeelagtigt
Ydre som nogen Tjenestesøgende i Adresseavisen eller en theo-·
logisk Candidat, der har sat sit Haab til et privat Kald, kan ønske
sig det. Hvorfor mon nu hiin gamle Lærer var saa glad over
sit fordeelagtige Ydre, uden fordi han indsaae, at det maatte
hjælpe til at fjerne den Lærende, saa denne ikke blev hængende
i et ligefremt Forhold til Læreren, maaskee beundrede ham,
maaskee lod sine Klæder sye paa samme Maade, men maatte
fatte ved Modsætningens Frastød, hvilket igjen i en høiere
Sphære hans Jronie var, at den Lærende har væsentlig med
sig selv at gjøre, og at Sandhedens Inderlighed ikke er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
