Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
kammeratlige Inderlighed, hvormed to Busenfreunde gaae med
hinanden under Armen, men den Adskillelse, hvori hver for sig
selv er existerende i det Sande.
Dette var jeg da ganske paa det Rene med mig selv om,
at enhver ligefrem Meddelelse i Forhold til Sandheden som
Inderlighed er en Misforstaaelse, om den end kan være for-
skjellig i Forhold til den Forskjellige, der forskylder den, og
være en elskelig Hildethed, en uklaret Sympathie, crypt For-
fængelighed, Dumhed, Frækhed og andet Mere. Men fordi jeg
havde tydeliggjort mig Meddelelsens Form, deraf fulgte ikke, at jeg
havde noget at meddele, medens det dog var ganske i sin Orden,
at Formen blev mig først tydelig, thi Formen er jo Jnderligheden.
Min Hovedtanke var, at man i vor Tid formedelst den megen
Viden havde glemt hvad det er at existere, og hvad Inderlig-
hed har at betyde, og at Misforstaaelsen mellem Speculationen
og Christendommen maatte lade sig forklare deraf. Jeg beslut-
tede nu at gaae saa langt tilbage som muligt for ikke for tidligt
at naae det at existere religieust, end sige det at existere christe-
ligt religieust, og saaledes lade Misligheder bag mig. Havde
man glemt hvad det er at existere religieust, havde man vel
ogsaa glemt, hvad det er at existere menneskeligt, dette maatte
altsaa bringes frem. Men fremfor Alt maatte det ikke skee
docerende, thi i samme Øieblik vilde Misforstaaelsen tage sig
Forklarings-Forsøget igjen til Indtægt i ny Misforstaaelse,
som var det at existere at faae paa et enkelt Punkt maaskee
Noget at vide. Meddeles det som en Viden, saa er den Mod-
tagende foranlediget til den Misforstaaelse, at han faaer Noget
at vide, og saa er vi jo igjen i Viden. Kun Den, der har Fore-
stilling om en Missorstaaelses Seihed til at assimilere sig det
meest anstrængte Forklarings-Forsøg og dog blive Misforstaael-
sen, kun han vil være opmærksom paa et Forsatterskabs Van-
skelighed, hvor man maa passe paa hvert Ord, og hvert Ord
gjennemgaae Dobbelt-Reflexionen. Ved ligefrem Meddelelse
om det at existere og om Inderlighed vil man kun opnaae,
at Speculanten velvilligt tog sig af det, og lod En slippe ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>