Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
af hans Forbedring. Kun Skade, at Afstraffelsen og det til
Forstandens og Hjertets Forædling Sigtende skeer og siges i
hans Fraværelse, aldrig naar han er nærværende; ellers vilde
der nok komme Noget ud deraf.
Hvad skeer? Der udkom et Skrift: Frygt og Bæven.
Det ikke at kunne blive aabenbar, Skjultheden, er her en For-
færdelse, i Sammenligning med hvilken den æsthetiske Skjult-
hed er Varneværk·
At fremstille denne Existents-Collision i existerende Jndi-
vidualitet var umuligt, da Eollisionens Vanskelighed, medens
den lyrisk piner Lidenskabens Yderste frem, dialektisk holder
Yttringen tilbage i absolut Taushed. Johannes de silentio er
derfor ikke selv fremstillet som en saadan Existerende, han er
en Reflekterende, der med den tragiske Helt som terminus
a quo, med det Jnteressante som Confinium og den
religieuse paradigmatiske Jrregularitet som terminus ad quem,
bestandigt ligesom løber Forstandens Pande imod, medens
Lyriken reagerer fra Tilbagestødet. Saaledes har Johannes
selv fremstillet sig. At kalde denne Bog, som Firmaet Kts
gjorde, mindende om Jacobi og Desdemona, ,,eine erhabene
Lüge", er i mine Tanker betegnende, forsaavidt Udsagnet selv
indeholder en Modsigelse. Formens Modsætning er aldeles
nødvendig for enhver Frembringelse i disse Sphærer. J den
ligefremme Meddelelses, i Vrælets Form er Frygt og Bæven
en Ubetydelighed, thi den ligefremme Meddelelse tyder netop
paa, at Retningen er ud efter, efter at skrige, ikke ind efter i
Jnderlighedens Afgrund, hvor ,,Frygt og Bæven« først er for-
færdelig, hvad det udtrykt kun kan være i en svigefuld Form.
Hvorledes det egentligen forholder sig med Johannes de silentio,
kan jeg naturligviis ikke med Bestemthed vide, da jeg ikke kjender
ham personlig, og selv om jeg gjorde det, ikke just er tilbøielig
til at troe om ham, at han skulde ville gjøre Nar af sig selv ved
at give en ligefrem Meddelelse.
Det Ethiske er Anfægtelsen; Guds-Forholdet blevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
