Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
alt det Christelige at vide. Den kan komme det Christelige skuf-
fende nær, men der hvor Afgjørelsen fanger, der hvor Existentsen
sanger den Existerende ligesom Bordet sanger, saa han maa
blive i Existentsen, medens Erindringens og Jmmanentsens
Bro bagved er ashuggetz der hvor Afgjørelsen bliver i Øieblikket,
og Bevægelsen fremad mod Forholdet til den evige Sandhed,
der blev til i Tiden: der er Humoren ikke med. Paa samme
Maade bedrager den moderne Speculation, ja man kan end
ikke sige den bedrager, thi der er snart ikke Nogen at bedrage,
og Speculationen gjør det bona Ede. Speculationen gjør det
Kunststykke, at forstaae hele Christendommen, men vel at mærke,
den forstaaer den ikke christeligt, men speculativt, hvilket netop
er Misforstaaelsen, da Christendommen er lige Modsætningen
til Speculation. —— Mag. Kierkegaard har formodentligen nok
vidst, hvad han gjorde, da han kaldte de opbyggelige Taler:
opbyggelige Taler, samt hvorfor han afholdt sig fra Brugen
af christelig-dogmatiske Bestemmelser, fra at nævne Christi Navn
o. s. v., hvad man ellers i vor Tid gjør srisk væk, medens Cates
gorierne, Tankerne, det Dialektiske i Fremstillingen kun er Im-
manentsens. Som de pseudonyme Skrifter, foruden hvad de
directe ere, indirecte ere en Polemik mod Speculationen, saa-
ledes er disse Taler det ogsaa, ikke derved, at de ikke ere specu-
lative, thi de ere netop speculative-M men derved, at de ikke
k) Firmaet Kts (i Prof. Heibergs Jntelligensblad) havde saaledes fuld
Ret i at undtage den ene Tale »Herren gav, Herren tog, Herrens Navn være
lovet«, og udsige om de andre, at de vare for philosophiske til at være Præ-
dikener; men han havde ikke Ret i at oversee, at Forfatteren selv havde sagt
det Samme ved at kalde dem opbyggelige Taler, og i Forordet udtrykkeligt
minde om, at de ikke vare Prædikener. At Speculationen i vor Tid er ifærd
med at forvirre Prædikeforedraget, er der ingen Tvivl om. Dette kan man
ligefrem gjøre opmærksom paa, f. Ex. ved at skrive en lille Artikel i et Tids-
skrift, men ogsaa indirecte lader det sig gjøre, og koster saa mere Arbeide,
som ved at skrive opbyggelige Taler, der ere philosophiske og ikke Prædikener.
Naar da Folk siger om dem, at man godt kan kalde dem Prædikener, saa
viser dette, at Forvirringen er tilstede, men viser tillige, at den Forfatter,
der gjør det og vitterligt minder om Misforstaaelsen, ikke just behøver at
oplyses om, at den er til.
17-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
