Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
ere Prædikener. Havde Forfatteren kaldt dem Prædikener,
havde han været en Sluddermads De ere opbyggelige Taler,
Forfatteren gjentager ordret i Forordet ,,at han ikke er Lærer«
og Talerne ikke ,,til Opbyggelse", ved hvilken Bestemmelse
deres teleologiske Betydning allerede i Forordet er humoristisk
tilbagekaldt. De ere »ikke Prædikener«z Prædikenen svarer
nemlig til det Christelige, og til Prædikenen svarer en Præst,
og en Præst er væsentligen hvad han er ved Ordinationen,
og Ordinationen er en Lærers paradoxe Forvandling i Tiden,
hvorved han i Tiden bliver noget Andet end hvad der vilde
være den immanente Udvikling af Genie, Talent, Gave o. s. v.
Fra Evighed er dog vel Jngen ordineret, eller saasnart han
fødes-, istand til at erindre sig som ordineret. Paa den anden
Side er Ordinationen en charaoter indelebilis. Hvad vil dette
sige Andet, end at atter her Tiden bliver afgjørende for det
Evige, hvorved Erindringens immanente Tilbagetagen i det
Evige er forhindret. Ved Ordinationen staaer atter det christe-
lige Notabene. Om det er rigtigt, om Speculationen og Humor
ikke har Ret, er et ganske andet Spørgsmaal; men om Specu-
lationen end havde nok saa meget Ret, den har aldrig Ret i
at udgive sig for Christendom.
Altsaa, saa kom jeg med mine ,,Smuler«. Om det nu i
Piecen er lykkedes mig paa en indirecte Maade at sætte Christen-
dommen i Forhold til det at existere, ved en indirecte Form
at bringe den i Forhold til en vidende Læser, hvis Ulykke maaskee
netop er at han er Vidende: skal jeg ikke afgjøre Ved directe
Meddelelse lod det sig ikke gjøre, da denne altid kun forholder
sig til en Modtager i Retning af Viden, ikke væsentligen til en
Existerende. Ved directe Meddelelse kunde der maaskee vækkes
lidt Sensation, men Sensation forholder sig ikke til det at existere,
men snarere til det at snakke. At existere i det Forstaaede kan
ikke ligefremt meddeles en existerende Aand, end ikke af Gud,
mindre af et Menneske. Som sagt, om det er lykkedes i Piecen,
skal jeg ikke afgjøre, jeg gider heller ei have den Uleilighed selv
at anmelde den, hvilket da igjen conseqvent maatte gjøres i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
