Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
Styrke nok til at fastholde sit Spørgsmaal: saa er han en Satiriker
uden at ane det. Ynglingen er en existerende Tvivler, bestandigt
svævende i Tvivlen griber han efter Sandheden — at han kan
existere i den. Han er negativ altsaa; og Hegels Philosophie
er jo positiv, hvad Under da, at han fortroster sig til den! Men
see, den rene Tænken er for en Existerende en Chimaire, naar
Sandheden skal være til at existere i. At skulle existere ved
Hjælp af den rene Tænknings Veiledning, er ligesom at skulle
reise i Danmark efter et lille Kort over hele Europa, hvor Dan-
mark ikke er større end en Staalpen — ja det er endnu umuligere.
Ynglingens Beundring, hans Begeistring, hans ubegrændsede
Tillid til Hegel er netop Satiren over Hegel. Dette vilde man
sorlængst have indseet, hvis den rene Tænken ikke holdt sig
ved Hjælp af en Opinion, som imponerer Menneskene, saa
de ikke tør Andet end sige, at det er ypperligt, at de have for-
staaet den ——— uagtet det dog i en vis Forstand er umuligt, da
Ingen ved denne Philosophie kan ledes til at forstaae sig selv,
hvilket dog vel er en absolut Betingelse for al anden Forstaan.
Socrates har sagt ret ironisk, at han ikke vidste med Bestemthed,
om han var et Menneske eller noget Andet; men en Hegelianer
kan i Skriftestolen med al Høitidelighed sige: jeg veed ikke,
om jeg er et Menneske — men Systemet har jeg forstaaet. Jeg
vil dog hellere sige: jeg veed, at jeg er et Menneske, og jeg veed,
at jeg ikke har forstaaet Systemet. Og naar jeg saa har sagt
det ganske ligefrem, vil jeg tilføie, at hvis nogen as vore Hege-
lianere vil tage fig af mig og hjælpe mig til Forstaaelsen af Syste-
met, skal der fra min Side Jntet være i Veien. Jeg skal bestræbe
mig for at være saa dum som muligt, for om muligt ikke at have
en eneste Forudsætning uden min Uvidenhed, at jeg kan lære
desto mere; og bestræbe mig for at være saa ligegyldig som
muligt mod al Sigtelse for Uvidenskabelighed, bare for at være
sikker paa at lære Noget.
At existere, naar dette ikke skal forstaaes om saadan at
existere, lader sig ikke gjøre uden Lidenskab. Enhver græsk Tænker
var derfor ogsaa væsentlig en lidenskabelig Tænker Jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>