- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
303

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

303

eller om han ophører at være existerende, og om en Existerende
har Lov dertil.

J samme Øieblik vi begynde at spørge saaledes, spørge
vi ethisk og hævde det Ethiskes Krav paa den Existerende, hvilket
ikke kan være at han skal abstrahere fra Existents, men at han
skal existere, hvilket ogsaa er den Existerendes høieste In-
teresse.

Det dialektiske Moments (Existentsens) Ophævethed kan
han som Existerende mindst af Alt absolut fastholde; dertil ud-
fordres et andet Medium end Existents, hvilken jo netop er det
dialektiske Moment. Kan en Existerende vide Ophævetheden,
saa kan han kun vide den som en Mulighed, hvilken ikke kan
holde igjen idet Jnteressen sættes, hvorfor han kun interesse-
last kan vide det, hvad han qva Existerende aldrig ganske kan
blive, og hvad han qva Existerende, ethisk seet, slet ikke har Lov
til approximando at ville naae, da det Ethiske omvendt gjør
ham Existentsens Interesse uendelig, saa uendelig, at Mod-
sigelsens Grundsætning faaer absolut Gyldighed.

Det er her igjen, som før blev viist: Vanskeligheden, der
er Existentsens og den Existerendes, indlader Abstraktionen sig
slet ikke paa. At tænke Virkelighed i Mulighedens Medium er
ikke den Vanskelighed at skulle tænke i Existentsens Medium,
hvor Existents som Vorden vil forhindre den Existerende i at
tænke, som lod Virkelighed sig ikke tænke, medens dog den Existe-
rende er en Tænkende. J den rene Tænken sidder man i Dyb-
sindighed op over Ørene, og dog saaer man mitunter det Ind-
tryk, at der er noget Distrait ved det Hele, fordi den rene Tænker
ikke er tydelig over, hvad det er at være et existerende Menneske.

Enhver Viden om Virkelighed er Mulighed; den eneste
Virkelighed en Existerende er mere end vidende om, er sin
egen Virkelighed, det at han er til; og denne Virkelighed er hans
absolute Interesse. Abstraktionens Fordring til ham er at blive
interesseløs for at faae Noget at vide; det Ethiskes Fordring
til ham er at være uendeligt interesseret i at existere.

Den eneste Virkelighed der er for en Existerende er hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free