Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
egen ethiskez al anden Virkelighed er han kun vidende om,
men den sande Viden er en Oversætten i Muligheden.
Sandsningens Tilforladelighed er Bedrag. Dette har
allerede den græske Skepsis tilstrækkeligt viist, og den moderne
Jdealisme ligesaa. Den Tilforladelighed, som Viden om det
Historiske vil have, er ogsaa kun Bedrag, forsaavidt den vil være
Virkelighedens Tilforladelighed, da den Vidende først da er
vidende om en historisk Virkelighed, naar han har opløst den
i Muligheden. (Herom Mere i det Følgende). Abstraktionen
er Muligheden, den forudgaaende eller efterfølgende Den
rene Tænken er et Phantom.
Den virkelige Subjektivitet er ikke den vidende, thi ved
Viden er han i Mulighedens Medium, men er den ethisk existe-
rende Subjektivitet En abstrakt Tænker er vel til, men det
at han existerer er snarere som en Satire over ham. At bevise
sin Tilvær derved, at han tænker, er en besynderlig Modsigelse,
thi i samme Grad som han tænker abstrakt, i samme Grad abstra-
herer han netop fra, at han er til. Forsaavidt bliver rigtignok
hans Tilværelse tydelig som en Forudsætning, fra hvilken han
vil løsrive sig, men Abstraktionen selv bliver dog vel et besyn-
derligt Beviis sor hans Tilvær, da hans Tilvær netop vilde
ophøre, hvis den lykkedes ham ganske. Det cartesianske oogito
ergo sum er ofte nok blevet gjentaget. Forstaaer En ved dette
Jeg i oogito et enkelt Menneske, saa er Sætningen intetbevi-
sende: jeg er tænkende ergo er jeg, men er jeg tænkende, hvad
Under da at jeg er, det er jo allerede sagt, og det Første siger
altsaa endog mere end det Sidste. Forstaaer da En ved det
Jeg, som ligger i oogjto, et enkelt existerende Menneske, saa
raaber Philosophien: Taabelighed, Taabelighed, her er ikke
Tale om mit Jeg eller Dit Jeg, men om det rene Jeg. Men
dette rene Jeg kan dog vel ikke have anden Existents end Tanke-
Existents, hvad skal saa Slutningsformen betyde, saa sluttes
der jo ikke, thi saa er Sætningen en Tautologie.
Naar der siges, at den abstrakte Tænker saa langtfra ved
sin Tænken at bevise han er til, snarere tydeliggjør at det ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
