Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
At give Tænkningen Suprematiet over alt Andet er Gno-
sticismez at gjøre Subjektets ethiske Virkelighed til den eneste
Virkelighed kunde synes Akosmisme At det saa vil forekomme
en travl Tænker, der skal forklare Alt, et gesvindt Hoved, der
overfarer hele Verden, beviser kun at han har meget ringe
Forestilling om, hvad det Ethiske betyder for Subjektet. Naar
Ethiken fratog en saadan travl Tænker den hele Verden og
lod ham beholde sit eget Selv, saa vilde han formodentligen
tænke: ,,er det Noget, en saadan Ubetydelighed er ikke værd
at holde paa, lad saa den gaae med som Alt Andet-I — og saa,
saa er det Akosmisme Men hvorfor vil dog en saadan travl
Tænker tale og tænke saa despekteerligt om sig selv? Ja var
Meningen den, at han skulde opgive hele Verden, og nøies
med et andet Menneskes ethiske Virkelighed: ja, da havde han
Ret i at lade haant om Byttet· Men den egne ethiske Virke-
lighed bør ethisk betyde Jndividet selv mere end Himmel og
Jord med Alt hvad som derudi besindes-, mere end Verdens-
historiens 6000 Aar og end Astrologien, Veterinair-Videnskaben
samt Alt, hvad Tiden fordrer, hvilket æsthetisk og intellectuelt
er en uhyre Bornerethed. Er det ikke saa, er det værst for Jndis
videt selv; thi saa har han slet Jntet, slet ingen Virkelighed; thi til
alt Andet har han kun et Muligheds-Forhold netop som Maximum.
di- di-
Overgangen fra Mulighed til Virkelighed er, som Aristo-
teles rigtigt lærer, ocimzmg en Bevægelse Dette lader sig slet
ikke sige i Abstraktionens Sprog eller forstaae deri, da dette
netop hverken kan give Bevægelsen Tid eller Rum, hvilke forud-
sætte den, eller hvilke den forudsætter. Der er en Standsning,
et Spring. Vil Nogen sige, at dette kommer deraf, at jeg tænker
paa noget Bestemt, og ikke abstraherer, da jeg i saa Fald vilde
indsee, at der intet Brud er: saa er mit gjentagne Svar: ganske
rigtigt, abstrakt tænkt er der intet Brud, men heller ingen Over-
gang; thi abstrakt seet er Alt-. Naar Existentsen derimod giver
Bevægelsen Tid og jeg eftergjør dette, saa viser Springet sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
