Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
betragter Verdensl)istorien, altsaa vel en ualmindelig Justits-
raad — dog nei, jeg glemmer jo Tiden hvori vi leve, det theo-
centriske nittende Aarhundrede, vi betragte alle Verdenshistorien
— fra Guds-Standpunktet. Men lad os glemme Justitsraaden
og Verdenshistorien og hvad de Tvende kan have med hin-
anden at afgjøre; see, naar en høi Embedsmand eller Kongen
selv reiser om for at eftersee Kasserne, da lykkes det vel stun-
dom en utro Embedsmand at have Kassen i Orden for Visi-
tations-Dagen, og tænker han: naar blot den Dag er over-
staaet, saa gaaer Alt igjen i den gamle Skure. Men Resigna-
tionen er ikke en Konge, der seer efter hos en anden Mand i
hans Kasse, men er i Besiddelse af Jndividets egen Medviden
med sig selv. Saa er Resignationen heller ikke en Reisendez
den tager sig den Frihed at blive hos Vedkommende for at gjøre
hver Dag til Visitations-Dagen, med mindre den jages paa
Porten, hvorved Alt er tabt, og hvilket dog vel ikke er Media-
tionen. Men naar saa Resignationen bliver der, og aldrig slum-
rer, naar den er ved Haanden ved den mindste Misviisning,
og ikke viger fra hans Side, naar han gaaer ud, han foretage
sig det Store eller det Ringe, og boer Dør om Dør med hans
lønligste Tanke: hvad saa, hvor bliver saa Mediationen? Jeg
tænker, udenfor.
Hvad er nemlig Mediationen, naar den vil trænge sig ind
i det Ethiske og Ethisk-Religieuse? Den er en elendig Opfindelse
af et Menneske der blev sig selv og Resignationen utro; den
er et Dorskhedens og dog anmassende Falsum, der udgiver sig
for tillige at være Resignationen, hvilket er det allerfarligste,
som naar en Tyv udgiver sig for at være Politiet· J det Mindre
viser det Samme sig. Man holder ud, et halvt Aar maaskee,
et heelt Aar begeistret at arbeide for et eller andet Foretagende,
uden at spørge om Løn, og om man udretter Noget, og om
Sikkerhed og Caution, fordi Begeistringens Uvished er høiere
end alt Sligt; men saa bliver man træt, saa vil man have Vis-
hed, idetmindste have Noget for sin Uleilighed. Og da Men-
neskene bleve trætte i Forhold til det Evige, bleve forstandige
S. Kierkegaard Vll 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
