Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
som en Skakkerjøde, ømskindede som en Kjellingepræst, søvnige
som en daarlig Brudejomsruz da de ikke formaaede at fatte
Existentsens (o: det at existere) Sandhed som Forelskelsens Tid
og som Begeistringens Løb paa det Uvisse: saa kom Medm-
tionen. At være forelsket et halvt Aar og dumdristigt at ville
vove Alt, det lader sig høre: men saa, saa maa man sgu ogsaa
faae Pigen og komme til at strække det modige Legeme i den
priviligerede Ægteseng. Og i Forhold til det relative IaZag
kan dog Mediationen have sin Betydning, og det maa finde
sig i at medieres, fordi det vilde være ufornuftigt absolut at
forholde sig til et relativt Idag. Men det absolute Idag er kun
da, naar Jndividet forholder sig absolut til det, og som en evig
Salighed forholdende sig til en Existerende, kan de umuligt
faae hinanden eller i Ro tilhøre hinanden i Existentsen o: i
Timeligheden, saaledes som jo en Pige og en Yngling meget
godt kan faae hinanden i Tiden, fordi de begge ere Existerende.
Men hvad vil dette sige, at de ikke kan faae hinanden i Tiden,
det veed jo enhver Forelsket, det vil sige Tiden er her Forelskel-
sens Tid. J Forhold til et relativt Izzag er en Deel af Tiden
Forelskelsens Tid, og saa kommer Vishedens Tid, men da den
evige Salighed er høiere paa Straa end en lille Jomfru, ja
end en eDronning, saa er det jo i sin Orden, at Forelskelsens
Tid bliver noget længere, nei ikke noget længere, thi den evige
Salighed er ikke noget høiere paa Straa end Dronningen, men
er det absolute Iazag men saa er det jo i sin Orden, at hele
Tiden, Existentsen er Forelskelsens Tid.
J Forhold til denne Retning mod det absolute Iszag er
ethvert Udfald, selv det herligste der kan opkomme i en Ønsken-
des Hjerne og i en skabende Digters Indbildning, hvis det skal
være Lønnen, absolut Tab, og den Stræbende staaer sig bedre
ved at sige: nei Tak, maa jeg blot faae Lov at forholde mig til
det absolute Idag. Hvo har ikke beundret Napoleon, hvo har
ikke med Hengivelsens Gysen, som Barnet hører Eventyret, og
endnu en Gang med en modstræbende men derfor desto mere
beundrende Gysen, fordi den Ældre ellers lader Eventyret til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
