- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
392

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

392

nesket vinder ved at forholde sig til det absolute Idag? J
endelig Forstand er der Jntet at vinde, men alt at tabe. J
Timeligheden er Forventningen af en evig Salighed den
høieste Løn, fordi en evig Salighed er det absolute Veon og
dette er netop Tegnet paa at man forholder sig til det Absolute,
at der ikke blot ikke er Løn at vente, men Lidelse at bære. Saa-
snart Jndividet ikke kan nøies dermed, betyder det at Jndividet
gaaer tilbage, til verdslig Viisdom, til jødisk Vedhængen ved
Forjættelser i dette Liv, til Chiliasme og andet Saadant. Deri
ligger netop Opgavens Vanskelighed, absolut at forholde sig
til det absolute Idag Det gjentager sig atter og atter i Men-
neskelivet, at man søger Udflugter, om man kan blive fri for
saaledes at gaae paa Tæerne, fri for —- at nøies med Forholdet
til det Absolute. See, Præsten siger jo: der er to Veie; og det
er vist et fromt Ønske, at Præsten ret maatte sige det med Efter-
tryk. Altsaa der er to Veie, siger Præsten, og naar han begynder
paa denne Tale, saa veed vi nok hvad han mener, men derfor
kan vi gjerne høre den en Gang endnu, thi det er ingen Aneks
dote eller en Vittighed, som kun kan høres eengang. Der er
to Veie: den ene slynger sig smilende og sorgfri, let fremkom-
melig, vinkende, blomsterstrøet gjennem yndige Egne, og Gangen
henad den er let som Dandsen i Enge; den anden er trang,
stenet, møisommelig i Begyndelsen, men lidt efter lidt ......
Det er Lystens og Dydens Vei. Saaledes taler stundom Præ-
sten, men hvad skeer, ligesom Dydens Vei forandres lidt efter
lidt3«), saa forandres Præstens Tale ogsaa, og lidt efter lidt
komme de tvende Veie saa temmelig til at ligne hinanden.
For at lokke Tilhøreren til Dyden bliver Skildringen af Dydens

s) Jeg gad nok vide, hvilket Sted det er i det nye Testamente, som
Præsten lægger til Grund for den opbyggelige Tale om: lidt efter lidt. I
det n. T. staaer ogsaa, at der er to Veie, og at den Vei er snever, den Port
trang, der fører til Salighed, og kun Faae de, som finde den, men der tales
slet ikke om lidt efter lidt. Men som der i Kjøbenhavn existerer en Comitee,
der arbeider for at forskjønne Byen, saa synes en moderne Pastoral-Viisdom
at være virksom i at forskjønne Dydens Vei med æsthetiske Decorationer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free