Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
Ophøiet·hed vilde sige til et Menneske: Du er mig ikke mere
vigtig end en Spurv, og Mennesket skulde have det som Opgave
at udtrykke den ligefremme Lighed med den guddommelige
Op·høiethed, saa maatte det Fortjenstlige jo ligge i at gjensvare:
Du og Din Tilværelse er mig heller ikke vigtigere end en Spurv,
hvad enten dette nu skulde forstaaes positivt, fordi Alt var blevet
lige vigtigt for dette ophøiede Menneske, eller negativt, fordi
Alt var ham saaledes lige vigtigt, at Jntet var ham vigtigt.
Men dette er jo dog vel affindig Blasphemie· Netop fordi der
mellem Gud og Mennesket er den absolute Forskjel, udtrykker
Mennesket sig fuldkomnest, naar han absolut udtrykker For-
skjelligheden. Tilbedelse er Maximum for et Menneskes Guds-
For·hold, og derved for hans Lighed med Gud, da Qvaliteterne
ere absolut forskjellige Men Tilbedelfe betyder netop at Gud
absolut er ham Alt, og den Tilbedende er atter den absolut
Distingverende. Den absolut Distingverende forholder sig til
fit absolute 18209 men eo ipso ogsaa til Gud. Og den absolute
Distinktion er netop skikket til at gjøre Plads ligesom en Betjent
gjør det ved Processionz den skaffer Trængselen, Pøbel-Opløbet
af de relative Formaal tilside, for at den absolut Distingverende
kan forholde sig til det Absolute. At ville nærme sig til den
Ligelighed, der muligen er for den Evige, er slet ingen For-
tjeneste for en Existerende For en Existerende er den liden-
skabelige Afgjørelse netop Maximum· Det er med det at existere
som med det at gaae. Naar Alt er og er i Hvile, seer det skuf-
fende nok ud med at Alt er lige vigtigt, hvis jeg ellers kan faae
en Skuen deraf der er lige saa rolig. Saasnart derimod Bevæ-
gelsen sættes og jeg med i Bevægelse, saa er Gangen selv en
idelig Distingveren. Kun kan denne Sammenligning ikke angive
af de der omtalte hellige Personer, at Gud selv fulgte ham personligen til
Jorden og gik foran Ligkisten, og de fire Engle bag efter. At Sligt er uskyldig
Naivitet, viser sig blandt andet ogsaa derved, at det, naar man nu læser det,
fremkalder en reen og uskyldig humoristisk Virkning. Den barnlige From-
hed vil naturligviis ikke fornærme Gud, men er tvertimod lyksalig ved at
pynte ham ud med det Bedste, den kan hitte paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
