- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
403

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

403

den absolute Distingveren, fordi det at gaae kun er en endelig
Bevægelse.

Men fordi Opgaven er at indøve den absolute Distinktion,
deraf følger ikke, at den Existerende bliver ligegyldig ved Ende-
ligheden. Dette var Middelalderens Overdrivelse; den havde
ikke fuld Tro paa Jnderligheden uden denne blev en Udvortes-
hed. Men jo mindre Udvorteshed jo mere Inderlighed, og
Inderlighed udtrykt ved sin Modsætning (men Modsætningen
er netop, at Jndividet er ganske som alle Andre, at der i det
Udvortes slet Intet er at mærke) er den høieste Inderlighed
— dersom den er der. Dette maa bestandig føies til, samt:
jo mindre Udvorteshed desto lettere Bedraget En ældre Mand
kan meget godt med heel Interesse deeltage i Børnenes Leg,
være den der ret bringer Liv i Legen, men han leger dog ikke
som et Barn: saaledes forholder Den sig til Endeligheden, der
fatter det som Opgaven at indøve den absolute Distinktion.
Men han medierer ikke. Middelalderen var en mistænksom
Inderlighed, der derfor vilde see den i det Udvortes; den var
forsaavidt en ulykkelig Inderlighed, som den lignede en For-
elskelse, hvor de Elskende ere iversyge paa Elskovens Udtryk i
det Udvortes: saaledes troede den, at Gud var iversyg paa
Udtrykket i det Udvortes. Den sande Inderlighed fordrer slet
intet Tegn i det Udvortes. I Indøvelsen af den absolute Distink-
tion er Uendelighedens Lidenskab, men uden Jalousie, uden
Misundelse, uden Mistillid vil den være Inderlig·heden, vil
ikke splidagtigt staae udpræget som det Paafaldende i Existents,
hvorved den netop taber, ligesom naar Guds usynlige Billede
gjøres synligt; vil ikke forstyrre Endeligheden, men vil heller
ikke mediere. Midt i Endeligheden og Endelighedens mang-
foldige Anledning for den Existerende til at glemme den absolute
Distinktion vil den blot være ham den absolute Inderlighed,
og saa kan han forresten være Justitsraad o. s. v. Men Opgavens
Maximum er, paa eengang at kunne forholde sig absolut til det
absolute szog og relativt til de relative, eller altid at have det
absolute 78205 hos sig.

26·Ol

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free