Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
simplere: om han værsartig vil behage at existere. Existerende
skal han altsaa ikke danne Existents af Endelighed og Uendelig-
hed, men sammensat af Endelighed og Uendelighed skal han
existerende vorde een af Delene; og begge Dele vorder man
ikke paa eengang, som man er det ved at være en Existerende,
thi dette er netop Forskjellen mellem at være og at vorde, og
Mediationens chimairiske Færdighed, hvis den nogensteds har
hjemme, er et Udtryk — for Begyndelsen. Dette er i flere
Henseender hændt den nyeste Philosophie, at den, fordi den
har havt til Opgave at bekæmpe en Reflexionens Misviisning,
naar den er færdig dermed, forvexler Enden paa dette Arbeide
med Alts Ende, istedenfor at Enden paa dette Arbeide höch-
stens er Begyndelsen paa det egentlige.
Man kan være baade god og ond, som det jo siges ganske
eensoldigt, at et Menneske har Anlæg baade til Godt og Ondt;
men man kan ikke paa eengang vorde god og ond. LEsthetisk
har man gjort den Fordring til Digteren, at han ikke skal frem-
stille disse abstrakte Dydsmønstere eller Djævle-Mennesker, men
gjøre som Goethe, hvis Mennesker ere baade gode og onde.
Og hvorfor har man Ret i denne Fordring? Fordi man vil,
at Digteren skal fremstille Mennesker som de ere, og ethvert
Menneske er baade god og ond; og fordi Digterens Medium
er Phantasiens Medium, er Væren men ikke Vorden, er i det
Høieste Vorden i et meget forkortet Perspektiv. Men tag Indi-
videt ud af dette Phantasiens Medium, af denne Væren, sæt
ham i Existents, saa møder Ethiken øieblikkelig med sin Fordring
til ham, om han nu vil behage at vorde, og saa vorder han —
enten god eller ond. J Selvbetragtningens alvorlige, i Skrifte-
maalets hellige Øieblik tager Jndividet sig ud af Vorden og
efterseer i Væren, hvorledes han er; ak, og saa er Resultatet
desto værre, at han er baade god og ond; men saasnart han er
i Vorden igjen, saa vorder han enten god eller ond. Denne
Summa Summarum, at alle Mennesker ere baade gode og
onde, beskæftiger slet ikke Ethiken, der ikke har Værens Medium,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
