Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
423
er altsaa i det Udvortes, og derfor kan selv det at indføre Chri-
stendommen i et Land være et æsthetifk Forhold, med mindre
det er en Apostel der gjør det, thi hans Existents er paradox
dialektisk, ellers gjelder det, at hvis Jndividet ikke forandres
og stadigt forandres i sig selv, er Christendommens Indførelse
ved det i et Rige ikke mere religieus Handling end at erobre
Lande. Men den væsentlige existentielle Pathos forholder sig
til det væsentligen at existere; og væsentligen at existere er Inder-
ligheden, og Jnderlighedens Handlen er Liden, thi at skabe
sig selv om formaaer Jndividet ikke, det bliver ligesom det at
skabe sig Skaberi, og derfor er det at lide den høieste Handlen
i det Indvortes Og hvor vanskelig denne Bedrift er, vil endnu
Den forstaae, der blot har en ringe Deel af Umiddelbarhedens
Utaalmodighed i sig, som vil ud efter, ikke ind efter, end sige
da Den, der ganske næsten er vendt ud efter — hvis han da ikke
paa den Maade bliver aldeles uvidende om at Jnderligheden
er til.
Umiddelbarheden er Lykke, thi i Umiddelbarheden er
ingen Modsigelse; den Umiddelbare er væsentligen seet lykkelig,
og Umiddelbarhedens Livs-Anskuelse er Lykke. Vilde
man spørge den, hvorfra den har denne Livs-Anskuelse, dette
væsentlige Forhold til Lykke, da maatte den jomfrueligt svare:
jeg forstaaer det ikke selv. Modsigelsen kommer udenfra og
er Ulykken. Hvis den ikke kommer udenfra, forbliver den Umid-
delbare uvidende om, at den er til. Naar den kommer, for-
nemmer han Ulykken, men han fatter ikke Lidelsen. Den
Umiddelbare kommer aldrig i Forstaaelse med Ulykken, han
bliver nemlig ikke dialektifk i sig selv; og slipper han ikke fra den,
saa viser det sig tilsidst at han mangler Fatningen, o: han
fortvivler, fordi han ikke fatter den. Ulykke er ligesom en Snev-
ring paa den Umiddelbares Vei; nu er han i den, men hans
Livs-Anskuelse maa væsentligen bestandigt forestille sig, at den
hører op igjen, fordi den er det Fremmede Hører den ikke
op, saa fortvivler han, hvorved Umiddelbarheden hører op og
Overgangen er gjort muligt til en anden Forstaaelse af Ulyk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
