Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
er med Illusion i den, hvorimod den existentielle fordyber sig
i det at existere og gjennemtrænger med Bevidstheden derom
alle Illusioner og bliver concretere og concretere ved handlende
at omdanne Existentsen.
At handle kunde nu synes lige det Modsatte af at lide og
forsaavidt underligt at sige, at den existentielle Pathos’s (der
er handlende) væsentlige Udtryk er Lidelse. Imidlertid er det
kun tilsyneladende saa, og det viser sig atter her, hvad der er
Kjendet paa den religieuse Sphære, at det Positive er kjendeligt
paa det Negative’k) (til Forskjel fra Umiddelbarhedens Lige-
fremhedMY og Reflexionens relative Ligesremhed): det at handle
religieust er kjendelig paa Lidelsen. Tvetydigheden ligger i at
det at handle ogsaa kan betyde at handle i det Udvortes, hvilket
kan være ganske sandt, men tillige betyder og antyder, at Talen
ikke er i det Religieuses Sphære, men i en anden Sphære. Hand-
len i det Udvortes omdanner vel Existents (som naar en Keiser
erobrer hele Verden og gjør Folkene til Slaver), men ikke Indi-
videts egen; og Handlen i det Udvortes omdanner vel Indi-
videts Existents (som naar han fra Lieutenant bliver Keiser,
fra Skakkerjøde Millionair eller hvad der saadan kan falde af),
men ikke Jndividets indvortes Existents Al saadan Handlen
er derfor kun æsthetisk Pathos, og Loven er Loven for det æsthe-
tiske Forhold: det ikke dialektisk-gjorte Individ forandrer Verden,
men bliver selv uforandret, thi det æsthetiske Individ har aldrig
det Dialektiske i sig, men udenfor sig, eller Individet forandres
i det Udvortes, men bliver indvortes selv uforandret Scenen
M) Læseren vilde erindre: Aabenbaringen er kjendelig paa Hemmelig-
heden, Saligheden paa Lidelsen, Troens Vished paa Uvisheden, Letheden
paa Vanskeligheden, Sandheden paa Absurditeten; fastholdes dette ikke,
saa løber det Æsthetiske og Religieuse sammen i fælleds Forvirring-
") Hedenskabets Existents-Sphære er væsentligen det Æsthetiske, og
derfor er det ganske i sin Orden, at dette afspeiler sig i Forestillingen om Gud,
naar det hedder at han selv uforandret forandrer Alt. Dette er Udtrykket
for at handle i det Udvortes. Det Religieuse ligger i Inderliggjorelsens
Dialektik, og derfor er dette i Forhold til den Forestilling om Gud, at han
selv bevæges, forandres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
